Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/metropolis.dk/public_html/wp-content/plugins/types/vendor/toolset/types/embedded/includes/wpml.php on line 646

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/metropolis.dk/public_html/wp-content/plugins/types/vendor/toolset/types/embedded/includes/wpml.php on line 663
Wa(l)king Copenhagen 31. maj-9. juni - refleksioner og film - Metropolis

Wa(l)king Copenhagen 31. maj-9. juni – refleksioner og film

31. maj: Danser Marlene Bonnesen
1. juni: Forfatter & sanger Lars Emil Foder
2. juni: Billedkunstner Arendse Krabbe
3. juni: Musiker & komponist Randi Pontoppidan
4. juni: Koncept- & performancekunstner Mette Kit Jensen
5. juni: Dramatiker & instruktør Rhea Leman
6. juni: Billedkunstner Nermin Durakovic
7. juni: Cirkuskunstner Villads Bugge Bang
8. juni: Billedkunstner Nanna Debois Buhl
9. juni: Danser & koreograf Kitt Johnson

 

En søgen efter samvær

En “ind-vandrer” er en, som vandrer ind. Dette er ikke kun rammende for Wa(l)king Copenhagen, men for mange af de 170.000 flygtninge, der er kommet til Danmark siden 1956 – denne kollektive vandren væk fra et sted mod et andet.

Følelsen af ​​kontinuerligt at søge, være på vej og befinde sig et sted midt imellem mærkes stærkt i Nermin Durakovics minimalistiske filmvandring fra Københavns Rådhusplads. Han vandrer mod ”nord” som en symbolsk handling gennem et solnedgang-nat-solopgang-forløb. Hans præcise kommentarer, reflekterende og kritiske, om tilstanden af at være midt i mellem, i ingenmandsland, gav os en følelse af eksistentiel vandring for overlevelse.

På Grundlovsdag mødte vi Rhea Leman, som fejrede sin første Grundlovsdag som dansk statsborger efter at have boet her i over 40 år. Midt i #blacklivesmatter-revolten var det en særligt velvalgt dag at sætte fokus på friheden og demokratiet. Vi mødte et galleri af Rheas venner og personligheder, som alle reflekterede over demokratiets tilstand og delte deres personlige fortællinger og betragtninger.

  

Tilstedeværelse i byen og mennesker i forandring

Koreograf Kitt Johnsons lymfatiske tai chi-inspirerede øvelse bragte os alle ud på gulvet under den første morgensession. Ritualet blev gentaget på 12 udvalgte og nødlidende steder til de forbipasserendes undren. Det sidste ritual på Stejlepladsen i Sydhavnen, der trues med endnu et stort skridt for gentrificeringen og et lille skridt for menneskeheden, var en glædelig aktion, hvor Kitt inviterede os til at fejre, at vi kan samles igen og bruge vores kollektive energi. En fuldkommen enkel, overbevisende og fredelig lymfatiske øvelse for at skabe energi og balance mellem os selv og verden.

I den anden ende af havnen gav vokalist og komponist Randi Pontoppidan os et glimt af landskaber, der forsvinder og nybygges, på et noget brutalt, dystopisk sted. Samtidig formåede hun at finde en række inspirerende, idylliske steder mellem graffiti og græsning, mæhende får og med nogle fantastiske udsigter og eksotiske rum, som hun aktiverede med sin vidunderlige gutturale og opera’ske vokal. Som et varsel fra den fremtidige by sendte hun os håbefuldt liv.

Danser Marlene Bonnesen tog os på koreograferet vandring gennem anonyme, postindustrielle landskaber og enorme åbne rum, hvor hun legede med ”social distancing” og koreografi, der udvider hverdagen – en fysisk fortolkning af konsekvenserne af en særlig tid .

 

Natur som kultur

Arendse Krabbe gik på jagt efter nattergalen og førte os endnu en gang ud af byen. Langsomt vækkede vi København ført an af de vågnende fugle i Pinseskovens tavse skove og marsk på Amager, mens vi ventede på daggry. På magisk vis fandt Arendse nattergalen.

Nanna Debois Buhls stille blik rettet mod himlen var fyldt med cumulus-skyer, der gav os en uendelighed af foranderlige skylandskaber. Her kunne vi fortabe os og reflektere over forbindelse, gensidig afhængighed og klimaforhold – eller finde skjulte fortællinger om at være til, som vi nu gør. Kig op, for Guds skyld.

 

Vandring som social kommentar

Cirkuskunstner Villads Bugge Bang formåede at kombinere sin flair for teatralsk absurdisme og objektmanipulation. Som en klar social kommentar trak han sin indkøbsvogn gennem adskillige af byens udørkner, mens han indsamlede tilsyneladende ubrugelige ting og til slut brugte dem som rekvisitter til sin åbningsfejring af post-corona lockdown på Den Sorte Plads ved midnat – et forfriskende, poetisk og komisk afbræk smukt udført med hjertet på det rigtige sted.

Forfatter og sanger Lars Emil Foder mimede mediernes regelmæssige nyhedsopdateringer og skabte en række ikke-nyhedsglimt med absurde situationer og vrøvletale – en grundigt dramatiseret spejling og efterligning af mainstream og live-stream breaking news og en vidunderlig hyldest til Dan Turèlls ånd.

Konceptkunstner Mette Kit Jensen har i mange år arbejdet med sine stærke samfundskommentarer indlejret i sit arbejde. Mens hun fulgte den nye metroring over jorden som flânøse, blev hendes samtaler på hver station fyldt af nuet. Et passende perspektiv blev italesat af de to somaliske drenge, som dogmatisk sagde, at det vigtigste, Mette skulle lægge mærke til på sin vandring, var ”mangfoldighed”. Mere passende kunne det næppe blive.

Dagbogen fortsætter til 8. august med en ny kunstner hver dag.

Følg med live på www.facebook.com/walkingcopenhagen.
Læs mere her.

 

UDVALGTE FILM

31. maj: Marlene Bonnesen

1. juni: Lars Emil Foder

2. juni: Arendse Krabbe

3. juni: Randi Pontoppidan

4. juni: Mette Kit Jensen

5. juni: Rhea Leman

6. juni: Nermin Durakovic

7. juni: Villads Bugge Bang

8. juni: Nanna Debois Buhl

9. juni: Kitt Johnson