HEAD BALANCING. At bære ting på hovedet er normalt i store dele af verden, da man kun behøver et stykke stof formet som en ring for at kunne bære belastninger, der nærmer sig personens egen vægt. Balancen er afgørende. Jeg vil bære min mad, mit vand, mit udstyr, jer og mig selv gennem byen på hovedet. Jeg vil gå langt og nå så mange forskellige miljøer som muligt på min 12-timers vandring.

Jeg vil bruge vandringen til at besøge steder i København, hvor der er dark eller bright design tænkt til henholdsvis at holde hjemløse og andre udsatte væk eller invitere dem ind. Sammen med mit team vil vi kortlægge og fotografere det og beskrive dets kontekst.

AT FORLADE BYEN. Min vil bevæge sig væk fra København mod nord. Vandringen tager udgangspunkt i idéen om at forlade byen under corona-pandemien, dvs. at flygte fra den menneskemængde, som urbaniteten skaber, og som en virus bruger som redskab for sin spredning.

This walk will be a personal and critical journey for me. Buildings hold memories that can no longer be touched – they are held only in the beholder, and then what the pen has deemed to write. I will explore this city with both an insider and outsider point of view, as I have never wholly given over to this landscape. I will imagine other scenes in the present, the past, and how these images can transpire and transpose what we see, feel, and touch.

BESTJÅLET… For 3 år siden fik jeg stjålet min rygsæk lige uden for mit hjem. Det var slemt nok, men det værste var måske, at i den rygsæk lå mine sorte tangosko, som det har taget mig så lang tid at finde, som er de eneste sko, det er lykkedes mig at danse ordentligt i, og som derfor kun jeg har glæde af. I min afsindige irritation over, at nogen tager noget, der er mit, især noget, der er så personligt, vil jeg gå i fodsporene på de to unge drenge, jeg mødte den aften. Prøve at finde ud af, hvor de flygtede hen, hvem de er, og hvorfor de tog min rygsæk.

Dancer and choreographer Paolo de Venecia Gile is not appearing today. Instead, drag king Sebastian CARE shows up to re-cognize, re-use and share his survival tactics in times of Corona and social distancing. CARE walks through Copenhagen carrying tools of disinfection, reflection and recreation.

Mourning. / I’m mourning. / We’re mourning. / I’m mourning the ancestors upon whose forced labour much of this land’s wealth was built. / I’m mourning my brothers and sisters dying across the pond. / I’m mourning my family in the Mediterranean Sea. / I’m mourning the relatives that didn’t go viral.

THE BLACK QUEER BODY. Being an African black person in a foreign country is a wonderful thing. You get to experience a new culture and new people, all coming from different walks of life. But what do we know about each other? And are we open to learn without being dismissive of experiences that we don’t relate to?

På min vandring gennem byen vil jeg besøge veje, gader, pladser og kunstværker, som i deres navne rummer fortællinger om fortid og nutid, der mere eller mindre åbenlyst lader sig opdage. Byen og det sprog, vi hyller den i, rummer Historien og er udtryk for sprogforståelse og kulturpolitik gennem tiden og fortæller indirekte om, hvem der gives stemme, og hvem der udelukkes fra samtalen.