REWILDING ROOTS af Siri Haff Andersen & Sara Vilardo
DATO 2., 3., 4., 5., 6. sept. kl. 17.00
MØDESTED Valbyparken – Hammelstrupvej v. parkeringspladsen – SE KORT
HVAD Performance
GRATIS – reservation anbefales (booking åbner 1 måned før premieren)
En skovperformance om dit indre landskab
Kom med, når vi vandrer fra civilisationens rytme ind i skovens dybere puls.
To performere guider os gennem skoven og ind i et poetisk lydlandskab, mens vi lytter, iagttager og reagerer på landskabet.
Et sanseligt møde med omgivelserne opstår. Teksturer, hvisken, rødder og resonans folder sig ud omkring os og skærper opmærksomheden på det levende landskab.
Med paralleller mellem slægtstræer og skovens rodnet undersøger værket de usynlige forbindelser, der nærer og former os. Under overfladen rækker træerne mod hinanden gennem skjulte rødder. På samme måde er vi forbundet med hinanden og med dem, der kom før os.
Rejsen er både personlig og fælles – en bevægelse fra kontrol mod overgivelse, fra tæmmede stier til vildtvoksende spor.
I skoven bliver det ydre landskab til et indre – et sted, hvor de usynlige forbindelser mellem natur, arv og selvet begynder at træde frem.
Varighed: 100 min.
Sprog: Både dansk og engelsk – du kan opleve forestillingen, selvom du ikke forstår ét af sprogene
NB! Desværre ikke for gangbesværede
OM KUNSTNERNE
Siri Haff Andersen og Sara Vilardo er to performere, hvis arbejde forener teater, bevægelse og immersive oplevelser. Andersen er kunstnerisk leder af Sanseværk og tidligere kernemedlem i Cantabile 2 og har over 20 års erfaring med at skabe poetiske, sanselige forestillinger for alle aldre. Sara er kunstnerisk leder af kompagniet LAVA/Sara Vilardo og specialiserer sig i immersive, stedsspecifikke og deltagelsesbaserede projekter som den aktuelt turnerende forestilling Sirene.
Sammen har de skabt og opført Det der lever (2022) og Er vi os (2024), hvor de undersøger nærvær, identitet og menneskelige forbindelser gennem interaktiv, multisensorisk fortælling. Deres samarbejder forvandler teatret til et fælles rum, hvor performere og publikum mødes og skaber fantasifulde, sanselige og tankevækkende øjeblikke. Deres værker turnerer både nationalt og internationalt og forener poetisk vision, fysisk tilstedeværelse og publikumsinddragelse.

KREDITERING
Kunstnerisk ledelse og medvirkende: Sara Vilardo & Siri Haff Andersen
Scenograf og kostumedesigner: Charlotte Østergaard
Lyddesign og komponist: Camilla Rosselli
Koreografisk konsulent: Carolina Mantovano
External eye: Tone Haldrup Lorenzen
SoMe-ansvarlig: Gaia Barco
Forestillingskoordinator: Kristine Kohlmetz
Konsulent: Trevor Davies
Co-produceret af Metropolis & støttet af Refshale Anneks
Støttet af Statens Kunstfond
Produceret af Lava/Sara Vilardo & Sanseværk/Siri Haff Andersen
Foto: Marine Gastineau (2,3)