DÉJÀ-VU af Sara Gebran
DATO 1. aug. kl. 18.00
MØDESTED ved Refshalevej 173, Refshaleøen – ved døren i hegnet – SE KORT
HVAD Performance
GRATIS – reservation anbefales
Reserver billet
En forskydning i erindringen – hverken arkiv eller retrospektiv
I en forestilling midt mellem fortid og fremtid vender Sara Gebran tilbage til de første tre år af performanceserien The Forests’ Imaginary Trials (2023–2025).
Tre forestillinger bliver til én i en urovækkende blanding af kunst, økologi og jura, hvor sorg, anklager og helende frekvenser flettes sammen.
Fragmenter af film, dans, performance og poesi vender tilbage, gentages og forvandles. Forestillingen gør fortiden til et sted for nye møder og frembringer minder, der huskes for første gang.
Vi gør anklagerne op – vores forbrydelser mod den mere-end-menneskelige verden – og kommer ud på den anden side renset af lyd og taknemmelighed. Et fælles déjà-vu af tårer og drømme, der forbereder os på næste del af forestillingsrækken, WHEN FORESTS DREAM, der har premiere i september.
Varighed: 75 min.
Sprog: Engelsk
OM SARA GEBRAN
Sara Gebran er koreograf, danser og forfatter. I sit kunstneriske arbejde forener hun performance med video, lyd, tekst, arkitektur og miljøjura – altid med den dansende krop som omdrejningspunkt.
Hendes aktuelle forsknings- og performanceprojekt, The Forests’ Imaginary Trial (2023–2030), undersøger, hvordan vi kan forsvare og beskytte verdens skove. Med projektet søger hun at skabe en ny platform for politisk og social repræsentation gennem kunstneriske praksisser udviklet i samarbejde med alle borgere, der ønsker at engagere sig i forsvaret af naturen og dens rettigheder. @saragebran
Baseret på indhold skabt i samarbejde med de deltagende kunstnere i Mediating Nature (2023), The Forests’ Trial (2024 ) and Forests’ Tales of Repair (2025)
Foto: Morten Lundrup & Søren Meisner