Hvor å bliver til hav, hvor det ferske bliver salt – Walking Landscapes Randers

10.-19. august vandrede ti kunstnere i og omkring landskaberne i Randers kommune – alle med en særlig relation til området. Som en del af det kunstneriske vandringsprojekt ”Walking Landscapes” inviterede kunstnerne til at følge med i deres vandring virtuelt eller fysisk ude i området. Kunstnerne vandrede hver især i 12 timer, imens de sendte live-opdateringer hver hele time. Vandringerne bød alle på personlige fortolkninger af og rejser ind i landskabet, såvel for kunstner som for tilskuer.

Ved første præsentation virkede projektet anderledes og nytænkende. Det virkede abstrakt, men spændende og højaktuelt med den måde, vi i dag bruger og nytænker vores forhold til naturen på. Det var derfor med høje forventninger og til dels en anelse skepsis, vi gik ind til projektet.

Af Anne Puk Sandager / Randers Kommune

Nedenstående er baseret på et udpluk af vandringerne i Randers kommune. På www.metropolis.dk/category/walking-landscapes-randers er det muligt at se eller gense alle vandringer samt få bedre kendskab til de ti kunstnere.

 

Rejser gennem tid

Christina Marie Jespersen tager hul på første vandring med en vandring i både tid og rum. Christina besøger steder, der for hende har stået uforandret i hukommelsen igennem mange år – præcis som hun sidst oplevede dem. Christina vandrer på denne måde gennem tidslommer af bevidste og ubevidste erfaringer lagret gennem sin barndoms sanser. Christina besøger blandt andet sin barndomsgade, hvor hun boede i de første år af sit liv. Her fortæller hun om et hus med en mystisk have, som hun og veninderne fra vejen måtte liste eller løbe forbi. I deres fantasi var matriklen beboet af en gammel troldmand. Christina fortæller ud fra sine kropslige erindringer om landskabet i Barndommens Gade.

Christina inviterer os også til at deltage i en ”Mountain meditation”. En meditation, der tager udgangspunkt på Skovbakken, der i barnets verden er ligeså stor som et bjerg. Hun vil med meditationen etablere noget af bjergets styrke i mennesket.

Også Mikkel Elming er på en rejse gennem tiden med en rute fra sin nuværende bolig på Norddjurs mod sit barndomshjem i Helsted – en forstad til Randers. Mikkel kommunikerer via noter, som han tager undervejs. Hans udgangspunkt kredser om filosoffen Félix Guattaris ”tre økologier” – den miljømæssige, den sociale og den mentale. Igennem disse beskriver Mikkel i poetiske og umiddelbare nedslag det nærværende landskab på ruten og de tanker, der flyder i ham.

Mikkel tager os med til omgivelser, der emmer af ro og fordybelse. På vandringen er der plads til stilhed og til at mærke omgivelserne, og selvom vi som tilskuer sidder bag skærmen, er der en meget nærværende uforstyrrethed. Mikkel slutter rejsen af med udsigt til Randers.

 

Walking Randers

Et nyt perspektiv

Maja Ingerslev inviterer os med ud i det fantastiske landskab omkring Fussingø. Hun går i bogstavelig forstand i ét med naturen, når hun med sin skal af naturmaterialer ændrer sig fra menneskeskikkelse til at være en del af naturen. Maja har sit hus over hovedet, og som et buskads med menneskeben viser hun os, hvordan vi kan ændre synsvinkel. Maja indgår i landskabet, når hun sætter sig mellem grenene som en fugl, kravler henover jorden som en snegl og gennem bladene kigger ned til de små fisk i vandet. Maja tilbyder ligesom flere af de andre Randers-kunstnere plads til stilhed og fordybelse. Plads til ro, og plads til at lade landskabet sætte et aftryk.

Nina Tind har sat mikrofoner i sålerne på sine sko, som med skiftende underlag og tempo skaber et lydportræt af Randers. Nina har sammensat sin rute med input fra Randersborgeres gåture og vil på denne måde gå i randrusianernes fodspor. Korte ture, lange ture, dem som slentres, dem som løbes og alt indimellem. Betydningsfulde ture og dem, som er gået så mange gange, at de ikke længere bemærkes.

Nina danner et nyt lydperspektiv på vores gåture. Hun afspejler lyden af det skiftende underlag, når vi bevæger os gennem landskabet og sender opmærksomheden et nyt sted hen. Nina præsenterer undervejs egne tanker vævet sammen med de fortællinger, hun har modtaget om gåture i Randers. Disse præsenteres undervejs som refleksioner og erindringer.

 

Flugten

Lise Skou kalder sin vandring ”Flugten”. Med denne flugt skaber hun en fortælling om at bevæge sig væk fra det indespærrende og ud i naturen i et forsøg på at fravriste sig de bånd, der fastholder os i en økonomisk, social og mental tilstand, hvor vi er alene, afkoblet fra naturen, fællesskabet og os selv. Det er med Lises egne ord en fortælling om en ny verden, hvor vores og naturens sårbarhed anerkendes, og hvor alle har en plads.

På Lises vandring skriver hun flere tekststykker, som relaterer sig til det scenarie, hun befinder sig i. Hun slutter af med ordene: ”Omsorg er det stærkeste våben”, hvorefter hun afslutter sin vandring badende – fri og i symbiose med naturen.

 

Walking Randers

Forfaldet

Marie Louise Maegaards vandring tager udgangspunkt i forfaldet og forgængeligheden. Hun ser på forfaldet rundt omkring os – bygninger, huse, natur og landskab. Marie Louise inviterer på en kropslig rejse, hvor hun giver plads til fordybelse og det at give sig hen til omgivelserne og til forfaldet. Hun sanser forfaldet i sin egen krop og arbejder i live-streamingerne med det fysiske fald som et symbol på forfaldet. Marie Louise er optaget af, hvordan vi forholder os til forfaldet, som vi jo ved eksisterer. Hun opfordrer os til at give forfaldet lov til at være der og til mærke det i os selv.

 

Tak for turen

Kendetegnende for alle ti kunstneres vandringer er en iboende og personlig hengivenhed til naturen og landskabet, der omgiver os. En hengivenhed som udtrykkes med stor entusiasme og variation i den kunstneriske udfoldelse. Poesi, performance, kunst, refleksioner, interaktioner.

De ti dage med Walking Landscapes har på forskellig vis tydeliggjort vores forbundenhed med de omgivelser, vi befinder os i. Det står klart, at vi i denne forbundenhed med landskabet, har en kær ven, som kan fylde os med ro og uforstyrrethed.

Tak for turen.

 

Foto: Bo Amstrup

X