DOM The Walking City Metropolis 2024

THE WALKING CITY af DOM / Leonardo Delogu & Valerio Sirna

DATO: 18.-21. august // 11.-13. & 15.-17. september kl. 17.00 – 21.00
MØDESTED: Den Kongelige Afstøbningssamling –  Vestindisk Pakhus, Toldbodgade 40, 1253 København
HVAD: Vandreforestilling
GRATIS – reservation pga. begrænset plads
Reserver gratis billet

 

En vandring ind i byens mangfoldige sjæl

The Walking City er fire timers fordybelse i byen. En hypnotisk vandring gennem en by, vi måske tror, vi kender, men hvis sjæl bliver større og dybere, jo længere vi vandrer. Som en virkelighedens fabel, der åbenbarer sider af byens liv, vi aldrig før har mødt.

Vi følger i hælene på nogle af byens beboere. De er tavse, vandrer bare. Som skygger hænger vi ved, mens de fører os dybere og dybere ind i byens landskaber.

The Walking City er inspireret af en japansk manga af Jiro Taniguchi. På en firetimers strækning følger billede efter billede, sted efter sted, fra centrum til udkant.

Et pakhus fuld af kolonial rigdom, klynger af turister, solbadende kroppe, bekostelig byudvikling, evigt-ekspanderende øer, bjergvandring mellem skorstene. Forskellige tider og steder mødes, mens havet synger besnærende om et ulmende oprør.

Vi møder mennesker i byen, vi ikke kender. Langsomt bliver vi hvirvlet mere og mere ind i et fascinerende landskab af liv og skæbner. Verden åbner sig fra ukendte perspektiver. Sådan her ser byen ud for nogle af byens andre beboere.


Interview med kunstnerne i København:

OM KUNSTNERNE

DOM- blev skabt i 2013 af kunstnerne Leonardo Delogu og Valerio Sirna. De udforsker performancekunst i et bredere perspektiv og ønsker at gøre op med de herskende magtstrukturer og tendenser, der har bragt menneskeheden og kloden til dette ’tipping point’.

Med inspiration fra bevægelser inden for øko-feminisme, queer-økologier og kunst undersøger de relationerne mellem menneskekroppe og landskaber med fokus på, hvordan magtstrukturer, natur og marginalisering spiller sammen i det offentlige rum.

De lytter til de stemmer, der allerede findes – de menneskelige, de andet-end-menneskelige, vejret, mytologier, osv. – for at skabe unikke, ofte hybride formater midt mellem performance, workshop, vandring, lyd og fest.

www.casadom.org

 

KREDITERING

Af: DOM-
Koncept, dramaturgi og instruktion: Leonardo Delogu, Valerio Sirna
Med: Bendo Schmidt, Ntokazi ZoZo Mposula, Hjalte Viltoft Polli
Organisering og guide: Marie Viltoft Polli
Produktion: Metropolis, Sardegna Teatro, DOM-
Foto: DOM
 
Tak til Den Kongelige Afstøbningssamling, Nordatlantens Brygge, Norrecco, Asbjørn Skou
Støttet af In Situ/Creative Europe