23.-24. juli: Morten Pihl / Walking Landscapes Møn
TID: 23.-24. juli 2021 kl. 21-9
KATEGORI: Videokunst
RUTE: 8 km fra Aborrebjerg via Møns Klint til Liselund Park
FULDMÅNE PÅ MØN
Morten Pihl viste på sin vandring, hvor smukt der er om natten på Møn. I juli måned myldrer turister til Møn, men de fleste af dem ser kun Møn om dagen.
Morten gav et blik ind i den anden halvdel af døgnet. Natten.
På vandringen gav han sig tid til at betragte månelyset, der skinnede gennem træerne i skoven, lydene fra nataktive dyr som ugler og ræve, historiske bygninger, gravhøje og landskaber, som besøgende ikke normalt ser om natten.
Landskaber i månelys er specielt smukke, og det var Mortens ambition med vandringen at inspirere flere til at tage på natvandring.
OM KUNSTNEREN
Foto- og videokunstner Morten Pihl er Dark Sky-guide på Møn, hvor han guider besøgende rundt i nattens landskab og fortæller om stjernehimlen. Derudover har han deltaget i flere interaktive videoprojekter i samarbejde med andre kunstnere, produceret dokumentarfilm, reklamefilm og deltaget i fotoudstillinger.
DOKUMENTATION
VIDEOSAMMENDRAG
VIDEOS
23-24. juli kl. 21
23-24. juli kl. 22
23-24. juli kl. 23
23-24. juli kl. 00
23-24. juli kl. 1
23-24. juli kl. 2
23-24. juli kl. 3
23-24. juli kl. 4
23-24. juli kl. 5
23-24. juli kl. 6
23-24. juli kl. 7
23-24. juli kl. 8
23-24. juli kl. 9
CREDIT
Morten Pihl/darkskymoen.dk