Liselund Laboratorium Møn

Om Liselund Laboratorium Møn

12 kunstneriske oplevelser i Liselund Have gennem et år
DATO: Maj 2021-april 2022
STED: Liselund Have, Møn
KATEGORI: Performative og installatoriske værker

 

LISELUND LABORATORIUM MØN er et kunstnerisk projekt, der følger årstiderne med en ny kunstnerisk oplevelse hver måned i et år i Liselund Have på Møn. Værkerne bliver til i et samarbejde mellem kunstnere, videnskabsfolk og naturen.

Liselund forvandles til et laboratorium, der nytænker forholdet mellem menneske og natur. Kunstnere og videnskabsfolk samarbejder om performative og installatoriske værker, der tager udgangspunkt i samtidens natursyn og den skrøbelige økologiske og klimamæssige situation, vi er i.

Liselund Have blev anlagt i slutningen af 1700-tallet som en romantisk landskabshave. Dengang såvel som i dag var haven et sted for vandring, refleksion og sansning midt i en menneskeskabt vild natur. Nu forvandles haven, skoven og klinten til et kunstnerisk rum, hvor drømme og mytiske fortællinger sammen med historiske fakta og videnskabelighed skaber nye perspektiver.

Billedkunstnere, performancekunstnere, lydkunstnere og arkitekter går sammen med geologer, bioetikere, flagermuseksperter, virkelighedsforskere og antropologer for at finde nye former for sameksistens mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige.

Metropolis står bag laboratoriets performative projekter:

Klangpassager - Jørgen Teller - LiselundKLANGPASSAGER af Jørgen Teller
5 lydbilleder til en romantisk have
7.-16. maj 2021

 

 

 

 

 

WALKING LANDSCAPES
10 kunstnere, 10 dage, 10 vandringer
21.-30. juli 2021

 

 

 

 

 

A NIGHT IN THE TREES af hello!earth
En nat i en hængekøje mellem gamle bøgetræer
5.-29. aug. 2021 – torsdage-søndage

 

 

 

 

 

DEN HVIDE DAME af Teater Møn
Performance-installation om Liselunds hvide dame, Martha
27.-29. aug. 2021

 

 

 

 

 

 

Nana Francisca Schottländer Sympoiesis LiselundSYMPOIESIS af Nana Francisca Schottländer
Video- og lydværker, hvor kroppen møder landskabet
December 2021

 

 

 

 

TALKING LANDSCAPES
Samtaler i landskabet
April 2022

 

 

 

 

 

 

LISELUND LABORATORIUM MØN organiseres i samarbejde med Metropolis – Københavns Internationale Teater og Nationalmuseet med støtte fra Statens Kunstfond, 15. Juni Fonden, Knud Højgaards Fond og Vordingborg Kommune.

 

Foto: Thomas G. Bagge

X