Performance-installationen STUDIO CITE af Benjamin Vandewalle under Metropolis 2019 i København

Frivillig til Studio Cité af Benjamin Vandewalle

8-10 FRIVILLIGE – DATOER/TID
torsdag 4. juli – Amagerbro Torv, Kbh. S – kl. 14-20
fredag 5. juli – Amagerbro Torv, Kbh. S – kl. 14-20
lørdag 6. juli – Amagerbro Torv, Kbh. S – kl. 11-17

mandag 8. juli – Blågårds Plads, Kbh. N – kl. 14-20
tirsdag 9. juli – Blågårds Plads, Kbh. N – kl. 14-20
onsdag 10. juli – Blågårds Plads, Kbh. N – kl. 14-20

fredag 12. juli – Enghave Plads, Kbh. V – kl. 14-20
lørdag 13. juli – Enghave Plads, Kbh. V – kl. 11-17
søndag 14. juli – Enghave Plads, Kbh. V – kl. 11-17

Studio Cité er en kunstnerisk legeplads med en række aktiviteter og installationer, som alle gratis kan prøve og deltage i. Studio Cité indtager en plads i tre dage og vil gerne give beboere en anderledes oplevelse af deres bydel. Benjamin Vandewalles hold af seks kunstnere har brug for hjælp fra 10 frivillige til at guide og informere om Studio Cité og til at aktivere og styre denne ’kunstneriske legeplads’.

Du skal være en åben og social person, som ikke er bange for at opfordre forbipasserende til at deltage. Du vil have forskellige slags opgaver på pladsen såsom at fortælle folk, hvad Studio Cité handler om, servere kaffe og te ved info-containeren samt ikke mindst guide og betjene nogle af maskerne og installationerne – altid i samarbejde med kunstnerne. Benjamin vil selvfølgelig fortælle og give præcise instrukser om, hvordan man løser de forskellige opgaver. 

Sprog er umiddelbart ikke et problem. Det er en fordel, hvis du taler både dansk og engelsk.

Studio Cité foregår udendørs på en plads. Derfor skal du være klædt på til al slags vejr. 

  • Det er en fordel, hvis du kan være med i tre dage på én bestemt plads.
  • Du får et måltid og drikkevarer under din vagt.
  • Du får en T-shirt.
  • Du kommer til at samarbejde med Benjamin Vandewalles team, du vil møde mange og forskellige mennesker og deltagere på pladsen,og din medvirken vil være afgørende for, at de får en fantastisk kunstnerisk oplevelse.
  • Du får invitationer til andre Metropolis-forestillinger i sommersæsonen.

Er du interesseret i at være frivillig eller vil høre mere, kontakt venligst Kristoffer Møllegaard på km@kit.dk / tlf. 33 15 15 64 (hverdage i dagtimerne).

Læs mere om Studio Cité her.

NB! Vi har også brug for frivillige til baglænsvandringen REVERSE. Læs mere her.