Frivillig til REVERSE af Johannes Bellinkx

20 FRIVILLIGE – DATO/TID
lørdag 29. juni – kl. 10.30-17.00/17.30
søndag 30. juni – kl. 10.30-17.00/17.30 
tirsdag 2. juli – kl. 11.30-17.00/17.30
onsdag 3. juli – kl. 11.30-17.00/17.30
torsdag 4. juli – kl. 11.30-17.00/17.30
fredag 5. juli – kl. 11.30-17.00/17.30
lørdag 6. juli – kl. 10.30-17.00/17.30
søndag 7. juli – kl. 10.30-17.00/17.30

Reverse er en individuel baglæns vandring med afgang for et nyt publikum hver 3. min. Ruten starter på Israels Plads og går gennem Torvehallerne, til Frederiksborggade og Gothersgade, igennem Sct. Andreas Kirken, Københavns Universitet og igennem Botanisk Have og Palmehuset. Ruten varer ca. 90 min. og slutter i Botanisk Have. Maks. 100 publikummer kan deltage på 1 dag.

Reverse er en meget eksklusiv vandring. Langs ruten har vi brug for i alt 25 vagter, der nænsomt og diskret hjælper og guider publikum over gaden, ned af trapper, igennem Palmehuset, etc. Vi forsøger at lave et vagtskifte undervejs, så alle får mulighed for at holde vagt i Botanisk Have.

Du skal ikke tale med publikum, men du vil få en præcis vejledning fra kunstneren om, hvordan du guider deltagere. Sprog er ikke et problem. Det er helt fint, hvis du kun taler dansk eller engelsk.

  • Reverse foregår udendørs i byen. Derfor skal du være klædt på til al slags vejr. Gerne medbring en lille rygsæk til mad- og drikkevarer.
  • Det vil være en fordel, hvis du kan tage flere vagter.
  • Du får en t-shirt, og du får sandwich og drikkevarer under din vagt samt invitationer til andre Metropolis-forestillinger. 
  • Tager du min. 4 vagter, modtager du et gavekort til Magasin på kr. 500.
  • Du kommer til at samarbejde med internationale kunstnere, vil møde mange publikummer på din rute, og din medvirken vil være afgørende for, at de får en fantastisk kunstnerisk oplevelse.

Er du interesseret i at være frivillig eller vil høre mere, kontakt venligst Anne Gregersen på ag@kit.dk / tlf. 33 15 15 64 (hverdage i dagtimerne).

Læs mere om Reverse her.

NB! Vi har også brug for frivillige til det kunstneriske “tivoli” STUDIO CITÉ. Læs mere her.