11. juni: Emma Harris / Walking Landscapes Bornholm

TID: 11. juni kl. 08.00-20.00
RUTE: 29 km fra Bølshavn til Årsdale / Bornholm
KATEGORI: Visuel antropolog og fotograf

 

ØBUNDEN

Emma Harris’ vandring undersøgte forskellige perspektiver på det at føle forbundenhed til et landskab. På strækningen fra Bølshavn til Årsdale mødte hun tolv østbornholmske karakterer og bad hver enkelt reflektere over, hvordan de føler forbundenhed til det bornholmske landskab. Sammen forsøgte de at komme ud over en romantisering af landskabet og naturen og i stedet dykke ned i, hvordan vi lever i sameksistens med landskabet, som en del af hinanden, på godt og ondt. Hvad skaber denne forbundenhed, og hvordan kan vi forstå den?

Emma mødte bl.a. fiskeren, bryggeren, naturpædagogen, præsten og amatørarkæologen, men også ikke-menneskelige væsener. For hvordan føler man forbundenhed, når man er et 300 år gammelt egetræ, der følger altings foranderlighed? Øvelsen er at indleve sig i andre livsformer. At lytte grundigt. At forestille sig, hvad de ville udtrykke, og hvordan det kunne lyde, føles og mærkes, hvis vi var opmærksomme og tålmodige nok til at lægge mærke til, hvordan landskabet taler til os. Hvilke historier ville det fortælle?

OM KUNSTNEREN

Emma Harris arbejder i krydsfeltet mellem antropologi, visuel kunst og dokumentarfilm. Hun er optaget af, hvordan menneskers relation til hinanden eller til et fænomen eksisterer i et virvar af narrativer, medieøkologier og performativitet.

Læs mere om Emma: www.ethnostories.net, @ethnostories, @emselynet

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

11. juni kl. 8

11. juni kl. 9

11. juni kl. 10

11. juni kl. 11

11. juni kl. 12

11. juni kl. 13

11. juni kl. 14

11. juni kl. 15

11. juni kl. 16

11. juni kl. 17

11. juni kl. 18

11. juni kl. 19

11. juni kl. 20

 

 

 

 

CREDITS

Kunstnerportrætter: Sarai Ramirez Paya
Konceptfotos: Emma Harris