Phyllis Akinyi Metropolis København 2022

Anadyomene – af Phyllis Akinyi

Af havet skal vi opstige, til havet skal vi bede
TID: Fre. 12. aug. kl. 17.00-24.00 – du kan være med hele vejen eller på dele af vandringen
STED: Fra Den Lille Havfrue (kl. 17) til Brorsons Kirke (kl. 23)
HVAD: Vandring
GRATIS

 

Af havet skal vi opstige, til havet skal vi bede. Bede til moderen af havet og af månen, Yemaya. Må hun passe på de døde, må hun passe på de små, og må hun heale den sorg, vi bærer på.

12. august er der fuldmåne i Vandbærerens tegn – et tegn, der står for fællesskabsbevidsthed og skal minde os om, at sammen står vi stærkere.

12. august er også mindet om den skæbnesvangre nat i 2009, hvor Brorsons Kirke blev ryddet af politiet.

Derfor giver danser og koreograf Phyllis Akinyi denne dag sin krop til Yemaya og bevæger sig gennem byen i hendes billede og kalder på kærlig revolution og fællesskabs-healing. En vandring, der ærer de døde og dem på flugt.

Vandringen starter ved Den Lille Havfrue. Med blidhed vil vi sende tanker til dem, vi har mistet – kendte som ukendte – og sende blomster til havs.

Derfra bevæger vi os gennem byen i kærlig, meditativ og kontinuerlig bevægelse.

Til slut ankommer vi til Brorsons Kirke kl. 23, hvor Akinyi foran kirken vil danse, chante og bede i mindet om de irakiske mænd, kvinder og børn, der i sin tid boede her. Dette ritual varer ca. en time.

Man er velkommen til at følge hele vandringen eller blot dele af den. Hvidt og blåt er farver til ære for Yemaya, og der opfordres til at bære hendes farver. Billeder eller genstande til ære for ens kære er også velkomne. Blomster ligeså.

Lad os mødes om at sende lidt mere varme, healing og omsorg ud i verden.

Phyllis Akinyi Metropolis Walking CopenhagenOM KUNSTNEREN

Phyllis Akinyi er en dansk-kenyansk danser, koreograf og antropolog. På baggrund af sit nomadiske liv har hun fundet interesse i kunstnerisk at undersøge krydsfelterne mellem bevægelse, kultur og identitet, og hendes praksis kombinerer samtidig dans med folkloristiske traditioner.

Phyllis bruger dansen som en måde at forstå splittede og sammensatte identiteter – som en måde at forstå sig selv og verden omkring sig og som en måde at forbinde sig til sine rødder og forfædre. Fortid, nutid og fremtid er altid viklet sammen, og på samme måde ophæver Phyllis skellene mellem individ og rum, mellem krop og univers.

X