Rejsen til Viborg – Walking Landscapes Viborg

Fra den 29. september til den 8. oktober var Walking Landscapes i Viborg og omegn. Den gamle by i det midtjyske med de omkringliggende skove og søer syntes perfekt til vandringerne, der i alt var otte af. 

Af Charlotte Kjærholm Pedersen 

 

Bevægelse var et klart tema. Det så vi i italienske Davide Ghiraldinis vandring, der brugte frimærket som en metafor for sig selv – og mennesker generelt og vores færden rundt. For ham var det en undersøgelse af, hvordan mennesket aldrig står stille; at livet er en rejse, hvor mennesket altid er på vej. Landskabet omkring Viborg blev til postkort, der blev undersøgt af Davide med en fremmeds øjne.

Man kunne nærmest fristes til at kalde det omvendt i Marieke Breynes vandring Of a Generous Nature, der lod naturen vandre med sig gennem indsamling af store og små genstande. Hendes tilgang var legende og undersøgende, og på den klare efterårsdag blev måden, hvorpå hun rodede i jorden på jagt efter skatte, både taktil og nærværende. Afslutningsvist, ved endestationen i centrum af Viborg, gav hun i bedste byttestil sine indsamlede fund videre til forbipasserende. Uden den store succes, for de var mere forundrede end villige til at modtage de indsamlede genstande. Det indkapslede fint, hvordan vi ikke er vant til at give og modtage af naturens skatte; naturens ressourcer er vi vant til at handle med.

Forfatter Gerd Laugesen greb vandringen an med ord og en bevidst tilfældig rejse ud i naturen. Meget bogstaveligt skrev hun med kridt og blyant i naturen i håbet om at komme tættere på den. Hun skrev på blade, asfalt og sten. Hver time læste hun op og satte os ind i hendes skrift, hvor hun reflekterede over ejerskabet af naturen, bevægelsen i og af landskabet, og hvordan hun var i landskabet.

 

Genopdagelsesrejsende 

Det var kroppens rejse, der var temaet i Xiri Tara Noirs vandring. Udgangspunktet var det kryds, hvori hun forulykkede i en bil, netop som hun var ved at fraflytte byen for mange år siden. Med smukke stillbilleder af efterårsnaturen – bregner, svampe, skelettet af en fugl – blev vandringen en inddragende undersøgelse af kroppen, dens forgængelighed og naturens forgængelighed.

I Tania Maria Hennebergs vandring Re:Root, en rute, en forbindelse, mødte vi det Viborg, hun voksede op og var teenager i. Vi kom forbi det gamle fængsel, senere sindssygehospital. Gennem piletræer – jordens lunger – vejrtrækningsøvelser og en undersøgelse af rummet “in between” for at få en tættere forbindelse til jorden. Vandringen var sanselig: underlægningsmusik, piletræernes lange grene røg nærmest gennem kameraet. Tania Maria Hennebergs vandring blev en undersøgelse af forbundethed: til jorden, til fortiden, til omgivelserne – som en spirituel rejse omkring “lortesøen”.

Krimiforfatter Karna Bunks vandring Trashy Tales var en rejse ind i fantasiens mørke. Ved hjælp af skrald fundet i Hedeplantagen og Viborg Krat opfandt hun skrækkelige skæbner om mennesket, der havde efterladt skraldet. Efterladenskaberne blev bundet ind af afspærringsbånd for at markere gerningsstedet.

 

Nye naturbilleder 

Ofte taler vi om menneskets aftryk på naturen, men i vandringerne var der flere, der vendte udsagnet på hovedet og kiggede på naturens aftryk. Billedkunstner og ingeniør Annette Gerlif startede sin vandring ved sit hjem i det nordøstlige Viborg og endte i Skals. Gennem vandringen var naturens aftryk i fokus. Efterårsblade blev sirligt presset i skitsebøger, men også vand, sten og grene blev brugt i nye former for aftryk.

Sophie Hjerls deltavandring blev en symfoni af lag på lag af den smukke natur. Som dagen gik, skabte lagene af landskaber – søbred, irgrønne bladmylder, diset solopgang – et nyt landskab, et nyt aftryk af naturen, der var både fortryllende og dragende. Den begyndende aftenhimmel, mørket og brune blade transformerede det endnu engang og illustrerede den foranderlighed, naturen byder på.

 

Se vandringerne i Walking Landscapes Viborg her.

 

Foto: René Roalf (1: Davide Ghiraldini / 2: Karna Bunk)

X