26. juni: Mette Møller Overgaard
TID: 26. juni kl. 10.00-22.00
STARTSTED: Jægersborggade, København N
KATEGORI: Danser/koreograf
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen
Hjem er rytmen
Hjem var uvaskede vinduer og lyden af den travle by, som forsvandt
Hjem kunne være ….
Vandringen handler om hjem og har København som scene. Hvilke slags hjem og boligområder findes der? Hvad sker der, når en eller flere kroppe bebor et sted? Hvordan influerer det vores oplevelse af stedet og inviterer til nye måder at omgås på?
Vandringen har 12 scores og reflekterer over tre dogmer:
Hjem er…
Hjem var…
Hjem kunne være…
Hver score inviterer til inddragelse og et anderledes nyt syn på omgivelserne i forskellige boligområder. Hvordan opleves vores hjem, når vi mærker, sanser og deltager på en ny og anderledes måde? Hvordan er kroppen med til at fremhæve lokal stedsidentitet, nye fælleskaber og æstetiske mellemrum?
Med bevægelser, ord og kridttegninger tegner der sig en rute og spor i byen, som inviterer forbipasserende til at gentage nedslaget eller stoppe op og se på byen med nye øjne.
DOKUMENTATION 26. JUNI
FILM
KL. 10.00
KL. 11.00
KL. 12.00
KL. 13.00
KL. 14.00
KL. 15.00
KL. 16.00
KL. 17.00
KL. 18.00
KL. 19.00
KL. 20.00
KL. 21.00
KL. 22.00
OM KUNSTNEREN
Mette Møller Overgaard er danser og koreograf. Hun fokuserer sin koreografiske praksis i projekter, hvor deltagernes fysiske, sociale og kreative oplevelse er central. Mette arbejder i krydsfeltet mellem forskellige kunstarter og ofte stedspecifikt. Hun er uddannet som danser fra Iwanson – International school of Contemporay Dance i München og Danseformidler fra Statens Scenekunstskole i 2014.
Hun er en del af kompagnierne Running Sculptures og Tiny Dancer, som skaber deltagerinddragende og undersøgende værker for børn og unge. I sit eget arbejde anvender hun ofte dogmer og benspænd til at udvikle fysisk og interaktivt materiale. Hun er deltagende kunstner i PUSH+, et Creative Europe-samarbejde, og har flere samarbejder med Aaben Dans og Dansehallerne.
Foto – konceptfotos: Mette Møller Overgaard / foto af Mette: Maja Nydal Eriksen