Metropolis København 2023
Denne sæson indtager Metropolis Refshaleøen i København – dette vilde og vidunderlige sted, der står midt mellem sin fortid som skibsværft og sin fremtid som Københavns nye bydel. I denne tidssprække sætter vi ind med forestillinger, der forbinder os med naturen, med arkitekturen og med hinanden.
Vi åbnede i maj med disse forestillinger:
Sisters Hopes 24-timers sanseekspedition i Refshaleøens industrilandskaber for at finde stedets poesi med Sensuous City Local.
Koreograf Antoinette Helbing og holdets udforskning af latterens fysik, lyd og dens mange følelser med The Laughing Crowd.
I juni præsenterer vi:
Dries Verhoevens nyeste værk Dear Beloved Friend, som han har skabt med nigerianske Kininso Koncepts – en live film-performance, der garanteret flytter dit verdensbillede.
De øvrige Metropolis-forestillinger kan du opleve i august og september, og programmet er på trapperne. Følg med i vores nyhedsbrev og på sociale medier.