Salomé Mooij Gathering Ground Metropolis København 2021

GATHERING GROUND af Salomé Mooij

DATO: 31. aug.-5. sept.
STED: Forskellige pladser i København
GRATIS

 

Gathering Ground er en fysisk øvelse i lighed – et ideologisk matadorspil, hvor der forhandles og forvandles territorier/rum/plads.

Udgangspunktet for forestillingen er menneskenes brug og fordeling af ​​plads. Hvad ville der ske, hvis vi jævnt fordelte jordens overflade mellem alle verdens borgere? Er det overhovedet muligt? Er der plads nok til alle?

Ved at forfølge denne barnlige tanke vil kunstner Salomé Mooij undersøge absurditeten i fordelingen i en tid, hvor pladsen virker knap. Ved bogstaveligt at kortlægge det tilgængelige areal pr. person bliver de abstrakte statistikker analoge og håndgribelige.

Det er en kollektiv og praktisk forestilling, der udforsker vores brug af – og sameksistens med – jorden og hinanden. Salomé skaber et sted, hvor vi sammen kan tænke over, hvordan vi deler og kan dele vores ressourcer, hvor meget plads vi har brug for, og hvordan vi kan arrangere denne plads.

 

Salomé Mooij Gathering Ground Metropolis København 2021

Starten på en beregning:
– Jordens overflade er 510 millioner km2.
– I juli 2019 boede der cirka 7,7 milliarder mennesker på Jorden.
– Ca. 227.000 mennesker kommer til hver dag.
– Hver person kunne have 6,6 hektar til rådighed.
– 70,8% heraf er vand.
– Det efterlader en ø på 1,9 hektar jord, hvoraf 30% er ørken, 20% bjerge og 22% græsarealer (nok til 1⁄4 ko). 10% af jorden forbliver til landbrugsdyrkning.
– 3% er jord brugt til byer, hvoraf ca. 50% er offentligt rum. Et område på 22 x 12 meter (1,4% af øen) er jord, hvorpå du kan bygge dit hjem, arbejdsplads og indkørsel.
– Hver ø ville indeholde en mængde uran svarende til 20 cent, nok til at give energi til hele dit og dine naboers liv.

Gathering Ground bygger på et forarbejde gjort under Salomés deltagelse i Metropolis Residencies i 2019 og 2020.

 

Salomé Mooij Gathering Ground Metropolis København 2021

X