ET DUKKEHJEM – Fix & Foxy og Teatergrad

HVAD Forestilling
DATO 27., 28. & 29. aug. kl. 20
STED Lejligheder, København og Frederiksberg– adresse oplyses på sms
PRIS 135 / 95 kr.

 

Teaterklassikeren over dem alle, nu som doku-teater

’Et Dukkehjem’ er et af de mest spillede teaterstykker i verden. Måske fordi Ibsen forstår virkelige mennesker. Han kender vores psyke, vores væremåde og vores tanker. Ibsen ville, at teatret skulle være ligesom det rigtige liv. Skuespillerne skulle agere som rigtige mennesker og scenen nøjagtigt ligne et virkeligt hjem. Derfor spiller ’Et Dukkehjem’ nu i et virkeligt hjem med et helt almindeligt par i rollen som sig selv.

Tre skuespillere, en iPod, et par, deres hjem samt 30 publikummer skaber sammen den mest naturalistiske udgave nogensinde af Ibsens verdensberømte ægteskabsdrama.

Fix & Foxys varemærke er deres ukonventionelle forhold til genrer og skuespillere. De kaster sig skånselsløst over populærkulturelle formater, blockbusters, soaps og gammel kitsch og henter aktører fra virkelighedens verden. Tredjeverdens-arbejdere, prostituerede, asylansøgere, teenagere, m.fl. Eneste garanti er legende teater, poesi og socialt engagement, der giver dig alt det, du ikke forventede.

VARIGHED 60 min.
ANBEFALES FRA 12 år
FOTO Per Morten Abrahamsen

CREDITS
Medvirkende Pelle Nordhøj Kann, Rolf Hansen & Lise Lauenblad
Instruktion Tue Biering & Jeppe Kristensen
Produktion Teatergrad i samarbejde med Fix & Foxy

Fix & Foxys Et Dukkehjem blev første gang produceret i samarbejde med Det Kongelige Teater og Nationaltheatret i Oslo og med støtte fra Stiftelsen Skandinavisk Teaterpris.

www.fixfoxy.com

X