Walking Landscapes Viborg

10 vandringer, 10 kunstnere, 10 dage
29. sept.-8. okt.

 

10 kunstnere vandrer i og ved Viborg. Én kunstner hver dag i 10 dage. I 12 timer vandrer de ud i landskabet og inviterer dig til at følge med – i landskabet eller på live-stream.

De 10 kunstnere har en særlig relation til Viborg og omegn. Med dette kendskab i rygsækken tager de os med til gemte og glemte steder på en rejse ind i områdets natur, myter, stemninger, fænomener og hemmeligheder.

De udforsker landskabet ud fra hver deres kunstneriske disciplin – performance, billedkunst, dans, musik, foto, video – og de bruger omgivelserne som ramme og indhold for de kunstneriske aktioner, de skaber undervejs. En fortælling, en performance, en installation, en samtale, et billede, et digt.

Tilsammen skaber de 10 kunstnere en levende, mangfoldig og overraskende oplevelse af landskaberne med nye ruter, nye fortællinger og ny inspiration til selv at gå på opdagelse.

Kunstnere

Sarah John
Gerd Laugesen
Sophie Hjerl
Nicole Pedersen
Malte Tellerup
Annette Gerlif
Marieke Breyne
Mania Maria Henneberg
Davide Ghiraldini
Karna Bunk-Jensen

Følg med

Mød kunstnerne online hver hele time, når de live-streamer deres aktioner på facebook:
www.facebook.com/walkinglandscapes

Program offentliggøres senest 14 dage før første vandring. Se mere her om, hvordan og hvornår du selv kan vandre med kunstnerne i landskabet.

Om Walking Landscapes

Walking Landscapes er et landsdækkende kunstprojekt – en kunstnerisk opdagelsesrejse ind i 12 vidt forskellige landskaber over hele landet. Projektet varer 140 dage 11. juni til 28. oktober 2021 med 10 kunstnere og 10 dage per kommune – i alt 140 kunstnere.

 

Walking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 12 kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartner i Viborg er Viborg Kommune i samarbejde med Viborg Kunsthal, Hald Hovedgaard, Deep Forest Art Land, Naturskolen og Viborg Hovedbibliotek.

X