Walking Landscapes Vejle
10 vandringer, 10 kunstnere, 10 dage
9.-18. oktober
10 kunstnere vandrer i og ved Vejle. Én kunstner hver dag i 10 dage. I 12 timer vandrer de ud i landskabet og inviterer dig til at følge med – i landskabet eller på live-stream.
De 10 udvalgte kunstnere til Walking Landscapes i Vejle Kommune er først og fremmest individualister med hver sin udtryksform, men der er også fælles fodslag. Alle har en nær relation til landskabet. Nogle bor i kommunen, andre er opvokset dér, mens andre har oplevet en nær tilknytning enten gennem et familiært bånd eller en afgørende periode i vedkommendes liv og levned.
Der er en fælles ambition om at være med til at skabe eller iscenesætte en fortælling med et stedsspecifikt område for øje. Nogle ønsker at søge tilbage i tiden, andre søger frem, mens nogle vil enten kortlægge omgivelserne eller lade fiktionen møde det faktiske landskab. Lysten til at udforske og efterforske er fælles: at lokalisere noget i både sig selv og landskabet.
Denne kortlægning af det ydre og indre i Vejle Kommunes omgivelser vil komme til udtryk gennem et mangfoldigt kunstneriske virke. Fra det kropslige udtryk med dans og performance via fotografi, billedkunst og iscenesættelse samt gennem fortælling og sang. Nogle ønsker publikum med på vandringen, mens andre vil invitere til møder på bestemte tidspunkter og lokationer.
Se program for Vejle - klik her
Kunstnere
9. oktober: Fotograf og lyriker Britta Egebjerg
10. oktober: Billedkunstner Michael Isling
11. oktober: Billedkunstner: Jonas Erboe Rasmussen
12. oktober: Koncept- og møbeldesigner Thomas Woltmann
14. oktober: Danser Anna Stamp
15. oktober: Billedkunstner, historiefagsformidler og performer Mille Rude
16. oktober: Performancekunstner Tove Vestmø
17. oktober: Danser: Michael Tang
18. oktober: Fotograf Ane Bonde Rolsted
Følg med
Mød kunstnerne online hver hele time, når de live-streamer deres aktioner på facebook:
www.facebook.com/walkinglandscapes
Program offentliggøres senest 14 dage før første vandring. Se mere her om, hvordan og hvornår du selv kan vandre med kunstnerne i landskabet.
Om Walking Landscapes
Walking Landscapes er et landsdækkende kunstprojekt – en kunstnerisk opdagelsesrejse ind i 12 vidt forskellige landskaber over hele landet. Projektet varer 140 dage 11. juni til 28. oktober 2021 med 10 kunstnere og 10 dage per kommune – i alt 140 kunstnere.
Walking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 12 kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartner i Vejle er Vejle Kommune v. Vejle Bibliotekerne i samarbejde med Vejle Kunstmuseum, Folkeoplysningsudvalget Vejle og Danmarks Naturfredningsforening Vejle.