100% KØBENHAVN – Udstillingen

I udstillingen 100% København på Københavns Museum er fotograf Maja Nydal Eriksen gået bag om statistikken og har bedt de 100 københavnere fra forestillingen 100% København definere, hvad der adskiller dem fra mængden. Hvordan er de hver især mere end bare 1% København?

Portrætterne rykker ud i byrummet
Projektet er lavet til og med byen, og ’værkerne’ er byens beboere. Derfor bruger vi sideløbende byens rum som udstillingsrum. Portrætterne rykker ud i Københavns 10 bydele som en udendørs vandreudstilling med vægprojektioner, der vender vrangen ud på byens boliger og synliggør de holdninger og historier, der gemmer sig bag facaden.

RUNE af Maja Nydal Eriksen

 

Lokale udstillinger af københavnerne
Samtidig åbnes filialer af udstillingen i byens 10 bydele, hvor de lokale beboere fra området udstilles i bydelens kulturhus/bibliotek. Udstillingerne er åbne til start/midt januar 2015.

Amager Vest: Islands Brygges Bibliotek til 5. jan.
Amager Øst: Prismen til 15. jan.
Bispebjerg: Biblioteket på Rentemestervej til 15. jan.
Brønshøj-Husum: Brønshøj Bibliotek til 15. jan.
Indre By: Christianshavns Bibliotek til 15. jan.
Nørrebro: VerdensKulturCentret til 15. jan.
Valby: Valby Kino til 5. jan.
Vanløse: Kulturstationen til 5. jan.
Vesterbro: Kulturanstalten til 15. jan.
Østerbro: Østerbrohuset til 5. jan.

HOCINE af Maja Nydal Eriksen

 

Vandre- og kulturhusudstillingen er støttet af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg, Valby Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Vanløse Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg.

X