18. juli: Tora Balslev / Walking Landscapes Silkeborg
TID: 18. juli kl. 08.00-20.00
RUTE: 22 km fra Silkeborg midtby til Hørbylunde Bakker
KATEGORI: Performance
1 MM. FRA NATUREN
”I Silkeborg er du aldrig mere end 500 meter fra naturen,” siger kommunen og turistchefen. Men er vi nogensinde mere end 1 mm fra naturen?
Inden i Tora siger en masse små væsner, at hun er et landskab, de bor i, og det er helt naturligt. Men hvad er det for et landskab, vi alle sammen bor i? Et, der har skabt sig selv og har skabt mennesker – og som vi bygger videre på.
I Silkeborg har geologi, is, får og mennesker i samarbejde skabt et landskab, der konstant omformes. Der er opstået tunneldale, søer, hede, P-pladser og motorvejsbroer.
Tora undersøgte, hvordan landskabets forskellige elementer, f.eks. træer, asfalterede veje og betonbroer, påvirker mennesker og omgivelser. Hun brugte sin krop som redskab til at lade sig påvirke af og gå i relation med omgivelserne. For at nærme sig asfaltens og betonens væsen undersøgte hun, hvordan materialerne geologisk var blevet til over tid i dialog med det landskab, de indlejrede sig i. Det var en vandring med fokus på overflader og en øvelse i at omfavne landskabets forskellige dele.
OM KUNSTNEREN
Tora Balslev er performance- og scenekunstner. Hun er kunstnerisk leder af kompagniet Daily Fiction og er optaget af relationen med det andet-end-menneskelige. Hun arbejder koreografisk og meditativt med at opløse identitet og afgrænsning for at muliggøre oplevelser af at træde i forbindelse med sine omgivelser.
DOKUMENTATION
VIDEOSAMMENDRAG
VIDEOS – de 13 nedslag
18. juli kl. 8
18. juli kl. 9
18. juli kl. 10
18. juli kl. 11
18. juli kl. 12
18. juli kl. 13
18. juli kl. 14
18. juli kl. 15
18. juli kl. 16
18. juli kl. 17
18. juli kl. 18
18. juli kl. 19
18. juli kl. 20
CREDIT:
Topfoto: Tora Balslev
Andre fotos: Lars Bay