Time Loop skagen

Time Loop – refleksioner over Talking Landscapes Skagen

Refleksioner inspireret af samtalen Time Loop, der fandt sted ved Skagen Havn 3. sept. 2022

af Anne Møller Christensen, kurator og bosat i Skagen

 

Klimakrisen raser. Krige hærger. Mennesker flygter. Rettigheder fjernes. Debatten skrider.

Det er status på 2022 so far. Og sideløbende kører senkapitalismen et free run på fuld kraft, umiddelbart uden betydelig modstand. Vi lever i en tid, hvor de forskellige historier, der udspiller sig i verden, er sameksisterende; de er til i kraft af hinanden, og det giver ikke mening at tale om én historisk tid, men i stedet flere sameksisterende tider. Modsat det modernistiske forsøg på at forstå nutiden gennem fremtiden – og fremskridtet – indskriver vi os i et omnipræsent nu. Groft sagt er vi måske en ny generation no future. For samtiden er præget af en slags accelereret kaos, hvor fremskridtet synes fejet af banen til fordel for følelsen af magtesløshed, og hvor det at forestille sig en bedre fremtid synes at være en næsten umulig opgave.

Det politiske, det økonomiske og klimatiske er udtryk for særegne problemer, samtidig med at de også er vævet sammen i et komplekst og uigennemsigtigt rod, hvor det er lettere at se, hvad der er ved at bryde sammen end hvilke nye muligheder, der opstår. Samtiden er i en slags undtagelsestilstand og krise, men det er også netop der – med krisen – at der er mulighed for forandring og udfordring af de etablerede systemers praksis.

Det er ikke en overdrivelse at kalde samtiden for turbulent, når for eksempel demokratiet, forskningen og borgernes sikkerhed og velbefindende er udfordrede, og når vi står på et klimatisk skæringspunkt i det, der teoretisk bliver kaldt den antropocæne tidsalder, hvor vi mennesker nu er blevet en geologisk magtfaktor, der er ved at udslette vores egen eksistens på planeten Jorden.

Og det er så derfra, vi kan vende hjem til Skagen og samtalen om Skagen. For her har naturen alle dage været tæt på: når stormene raser, og sandet sætter i bevægelse. For Skagen er et mikrokosmos, hvorfra vi kan undersøge generelle omstændigheder og vilkår i mange år frem. Med en vild naturhistorisk fortid, som havbund, som landbrugssamfund og som offer for klimaforandringer, har Skagens forhistorie vigtig viden at give os om den situation, vi står i netop nu, hvor klimaet og naturens balance synes at være på grænsen til afgrunden.

For måske skal vi i virkeligheden rette blikket bagud for at komme nærmere en løsning på nutidens klimaproblemer. Måske skal vi se 300 eller 3000 år tilbage. Se blot på populærkulturens yndlings anti-helt: heksen.

Heksen har i kulturhistorien været en mytologisk figur og er blevet opfattet som farlig – for manden og for ordenen. Heksen står uden for samfundet og har gennem sin viden om og interesse for naturen og sine omgivelser gjort sig uafhængig, og dette er en trussel mod den verdensorden, som magthaverne af gode grunde vil gå langt for at opretholde. Og måske er det lige nøjagtig, hvad vi har brug for lige nu. Måske er oprøret og løsningen at se mod naturen, lære den at kende og drage omsorg for os selv og for alle planetens levende materialiteter.

I den vestlige verden har vi gennem tiderne forsøgt at herske over naturen som en overmagt. Heksen lever derimod i overensstemmelse med naturen på en helt anden måde, end samfundet foreskriver. Den vestlige verden og andre kulturer, der er udviklet med Vesten som forbillede og i kraft af Vestens behov, bygger den dag i dag stadig på en tanke om, at mennesket er i centrum af verden – på bekostning af alt andet – så vi kan leve komfortabelt i vores egen rigdom og overflod.

Vi må indgå en ny pagt med naturen, der beror på en forståelse af og respekt for naturens kræfter, hvor mennesket blot er én art ud af mange. I det vestlige samfund er naturen en ressource og altid blot en brik i det økonomiske system. Naturen skal og bliver udnyttet; og vi er blevet gode til det. Gennem den hastige teknologiske udvikling, som især er accelereret i de seneste 100 år, har vi gjort os selv til en geologisk magtfaktor, der nu er en decideret trussel mod vores egen arts overlevelse.

For naturen skal nok genfinde balancen, spørgsmålet er bare, om vi er en del af den balance. Den selvforståelse, hvor mennesket står centralt i vores verdensbillede, har skabt rigdom og forfald. Men dem, som tidligere har været de frygtede, de afvigende og dem, som stod uden for – heksene – havde måske i virkeligheden fat i den lange ende. Vi er nødt til at aflære vores indlejrede forståelse af naturen som en ressource, som noget, der skal være til nytte for os og vores liv. Vi må skele til heksen, til outsideren, der ved, hvordan vi bør være i verden og i pagt med naturen – med følsomhed, nysgerrighed og med omsorg for hinanden og alle andre organismer.

 

Læs mere om Talking Landscapes Skagen

Foto: Maja Kristine Christensen

X