THE NIGHT – hello!earth

Visioning a post-capitalist society while we sleep
– en 14 timers iscenesat rejse gennem natten
DATO
Fre.-søn. 1., 2., 3. juni kl. 19.30-09.00
Tors.-lør. 7., 8., 9. juni kl. 19.30-09.00
Fre.-søn. 29., 30. juni, 1. juli kl. 19.30-09.00
MØDESTED Oplyses efter billetkøb
BILLET – vælg A eller B
A) Køb billet til 150 kr. via scenebillet.dk
B) Eller send en beskrivelse af en bemærkelsesværdig drøm, du har haft, til thenight@helloearth.cc, og vi reserverer en plads til dig – husk at skrive, hvilken dato du ønsker at opleve THE NIGHT

 

Køb billet

 

Bevæbnet med tandbørster og soveposer forandrer vi verden. Velkommen til en ekstraordinær oplevelse, hvor det daglige ritual – at gå i seng, sove, drømme og vågne på ny – transformeres til en sanselig visionsrejse ind i drømmen om et post-nu.

THE NIGHT er på én gang sansestærkt totalteater, futuristisk tænketank og meditativt frirum. På en 14-timers iscenesat rejse gennem natten overgiver 30 mennesker sig sammen til det ukendte. En kollektiv udforskning af søvnens kraft som katalysator for at gentænke samfund, økonomi og fællesskab.

Aftenens ritualer forbereder os til at sove og drømme sammen, og inden du lægger hovedet på puden, kan du foretage dit valg af natlige drømmetjenester – eller du kan overgive dig helt til søvnen natten igennem. Om morgenen mødes vi, med nattens skrøbelighed og grænseløshed i kroppen, til en samtale om det, vi drømmer om at forandre.

HVOR SKAL VI SOVE?

Hver af de tre weekender etableres THE NIGHT et nyt og overraskende sted, der rykker dig ud af dine vante rammer og giver plads til at mærke dybt og tænke stort.

Den første weekend finder sted der, hvor mennesker mødes i nye fællesskaber. Imellem os findes en kollektiv energi bygget på mangfoldighed, hvis skaberkraft skal sættes fri for at fostre tanker på tværs og på trods.

Den anden weekend er vi omgivet af naturens grænseløshed. Med inspiration fra økosystemernes bæredygtige perfektion – som alternativ til storbyen – er der grobund for at gentænke, hvordan vi gøder til morgendagens høst.

Den tredje weekend mødes vi der, hvor kunsten tager over fra den rå industri for at indfange samfundet og samtiden. Der er højt til loftet med plads til at eksperimentere, lege og genindsætte magien i verden for fuld farveskala.

PRAKTISK

Mødested oplyses efter billetkøb, men hvor du skal sove, finder du først ud af ved ankomst.
Medbring sovepose og tandbørste. Der er madrasser og lagner til alle.
Der vil være et let aftenmåltid samt morgenmad.
Det er vigtigt, at du kan deltage i hele forløbet kl. 19.30-09.00.
NB! Forestillingerne 3. juni og 1. juli videoregistreres til dokumentation.

Minimumsalder: 15 år
Sprog: THE NIGHT er på engelsk

OM HELLO!EARTH

Hos hello!earth er publikum i centrum som medskabere af de kunstneriske værker. Publikum oplever, sanser og agerer i forestillinger, der udforsker vores bevidsthed og myten om virkeligheden. Gennem flere år har hello!earth arbejdet med at udvikle nænsomt iscenesatte forløb, der medfører en skærpet opmærksomhed og bevidsthed i en søgen efter nye åndelige og sansende fællesskaber.

Med input fra filosoffer og eksperter skaber hello!earth et kunstnerisk laboratorium med plads til store og skrøbelige visioner. Her kan nye tanker og idéer blive til virkelighed, og her skaber man verden i stedet for at konsumere den.
www.helloearth.cc

ANMELDELSE

“Godt, at Hello!earth kan tænde et lille bål i vores tanker – med fremadrettet kraft. Et inspirerende eksempel på, hvordan teatrene i disse år i stigende grad er begyndt at bruge det, der er teatrets force med et mere udadvendt samfundsmæssigt sigte: nemlig det, at aktører og tilskuere helt fysisk mødes i et fælles rum. At bruge teatret til at finde ud af, hvordan vi kan agere sammen i andre typer fællesskaber, er en god grunddemokratisk øvelse.”
    
Politiken

CREDITS

Koncept: Vera Maeder & Jacob Langaa-Sennek
Medskabende kunstnere og performere: Emma Cecilia Ajanki, Marga Socias, Vera Maeder, Jacob Langaa-Sennek
Scenograf: Jacob Langaa-Sennek
Koreograf: Vera Maeder
Lyddesigner: Emil Bøll
Tekniker: Jon Gelting
Forestillingsleder: Rikke Baes-Carlsen
Producent: Eduardo Bonito

Research-samarbejdspartnere: Boaz Barkan, Eero Tapio Vuori, Inge Agnete Tarpgaard, Mar Medina, Kai Schoppe, Robert Stejn
Praktikanter: Suvi Leppanen, Kirsten Kaagaard

Støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Festival DNA, Metropolis og Huarte Center for Contemporary Arts
Research støttet af Graner-Mercat de les Flors Barcelona/Sismograf Festival Olot, Arts Academy Helsinki, Vestjyllands Højskole, BIRCA residency center Bornholm, Vestjyllands Højskole, Forsøgsstationen København

Præsenteres af Metropolis i samarbejde med CPH Stage