Walking Landscapes Silkeborg: Tankevækkende synsvinkler og statements
Og dertil stor skønhed. En halv snes kunstnere har her juli måned føjet nye synsvinkler til forholdet mellem menneske og natur ved en række dogmevandringer i landskaberne omkring Silkeborg. Kunstneres bidrag var på højeste niveau og spændte bredt i udtryk og udsagn qua kunstnernes forskellige kompetencer – hvorved formen blandt andet omfattede performance, digtekunst, billedkunstneriske strategier, kulturhistorie og landskabsanalyse. Måske kan vi senere lancere et alternativt indeks for nye opmærksomhedspunkter i naturområderne på Silkeborg-egnen.
af Iben From
Dogmet
Hver kunstner skulle være og vandre 12 timer i træk i et selvvalgt område et sted i Silkeborg Kommunes mange landskaber. Herfra skulle de hver time live-streame til Metropolis’ facebook-side i nogle minutter. Således blev der over dagen digitalt skabt et kunstprodukt via levende performance på et givent sted. Der var mellem 15-45 publikummer som gratis fulgte med via livestreams på de enkelte dage eller timer, alt afhængig af kunstner, ugedag, tidspunkt på dagen. Alle vandringer fandt sted i perioden 11.-20. juli. Siden har også andre kunnet se kunstnernes videos på Metropolis’ facebook-side, hvor de ligger offentligt tilgængelige.
Den enkelte kunstner var typisk alene derude i terrænet, dog havde tillige halvdelen af dem defineret en ramme for et fysisk publikumsmøde et kortere tidsrum et bestemt sted i deres forløb. Det klassiske publikumsbegreb passer ikke rigtigt i konteksten, for der var tale om kunstnerens oplæg til lidt mere involverende deltagelse, performativt eller f.eks. gennem samtale/interviews, og her var typisk tale om ganske få personer og stor nærhed.
Fælles fokuspunkter
Visse temaer syntes de 10 kunstnere, som vandrede i Silkeborg, at være særligt optaget af: 1) Landskab som nøgle til identitet og historie; 2) Landskabers forandring samt 3) At være forbundet med landskab og natur.
Det samlede hold af kunstnere repræsenterede et bredt kompetencefelt, og det afspejlede sig i en bred og varieret anvendelse af videomediet, til tider med stor skønhed. Dermed er den senere redigerede videofølge også spændende at se frem til.
Landskabet som nøgle til identitet og historie
Billedkunstner Lotte Christensen formidlede selve landskabet i området vest for stationsbyen Laven. Karaktertrækkene holdt hun frem gennem nøje tilrettelagte billedvinkler, der samtidig gav anledning til kultur- og kunsthistoriske ekskurser og præsentation af tidligere tiders filosoffers udsagn om natur. På den måde fik hun blandet andet rettet fokus henimod, at der er eksistentielle og kulturhistoriske dimensioner indlejret i landskabet, og ikke mindst i hvordan mennesket både har forstået og forstår landskab og natur. Hun pegede også både på sit eget kunstprodukt som netop en konstruktion og på en kunsthistorisk dimension ved gennem en tydelig repetitiv fotograferingsproces at vise, hvorledes afbildning af et landskab er en bevidst tilrettelæggelse. Samtidig kunne hun spejle et element fra sin egen familiehistorie ind i udsagnet i endnu en understregning af, at naturen er størst og længst – og det enkelte menneske eller den enkelte tidsæra blot forbipasserende.
Også billedkunstneren Matthias Sæderup koreograferede Malerens vandring – og ikke mindst dennes øje – ad i turismemæssig forstand upåagtede ruter, men gennem særdeles smukke og afvekslende landskaber på tværs af området mellem Them og Vrads sydøst for Silkeborg. Undervejs perspektiverede han hedelandskabets historie gennem blandt andet en række interviews, der tilføjede flere ekstra rum ind i fortællingen om et landskab, der tidligere har været beboet af andre, også mere nomadiske folk som taterne.
Landskabets forandring
En række landskaber, som vi ofte bredt kalder for ’naturen’, men som ofte er resultater af gennem tiden planlagte og opståede kulturlandskaber, kom under landskabsarkitekt og billedkunstner Sofie Frydenrejn Johansens lup i hendes vandring. Her skabte hun en stramt koreograferet vandring med god mundtlig formidling og dialoger med forbipasserende undervejs og satte fokus på, hvordan de fleste landskaber i Danmark er resultater af en menneskepåvirket tilrettelæggelse i en eller anden form. Hun gik fra lidt nordvest fra Grauballe i nord i et landbrugsområde, der i de nærmeste år vil blive omskabt til en ny bydel, et stykke ad Trækstien, der har kulturhistoriske rødder, og i dag er en attraktion for turisme og naturoplevelse, til Lovisehøj i den ældre Nordskov nordøst for Silkeborg.
Også performeren Signe Errboe kastede lys over den historiske interaktion mellem menneske og natur på sin vandring, der gik gennem et lokalt å- og dambrugslandskab, som ikke så mange kender, heller ikke lokalbefolkningen. Reallyden af rislende vand fulgte videobillederne det meste af vejen. Gennem performativ kropslig interaktion med blandet andet gamle fiskeindustribygninger, viadukter med mere skabte Errboe et refleksionsrum omkring tidens gang og spor i landskabet, samtidig med at hun visuelt viste skønheden i samspillet mellem naturens genovertagelse af de menneskeskabte, nu forfaldne eller opgivne anlæg i et hengemt hjørne af landskabet, hvor ikke engang civilisationens internetforbindelse når ud i alle hjørner.
Der var bid i billedkunstner og digter Jacob Juhls vandring i egnen syd for Kjellerup. Igen og igen stødte han på vej og andre større menneskelige indgreb i landskabet. Og stillede gennem nærmest onlinedigtning (skabelse af et nyt vers pr time) en række spørgsmål til betimeligheden af landskabets og dyrelivets forandring og menneskets lod i dette. Parallelt tog kunstneren gennem en personlig slidsom via dolorosa en afsked med både tankegange og flere fysiske steder, hvor han tidligere har boet eller færdedes.
At være forbundet med landskab og natur
Flere af kunstnerne gik mere eksistentielt til værks og satte fokus på det at være i naturen eller menneskets forbundenhed med natur. Et af grebene var den langsomhed i mødet med landskabet, som bl.a. performancekunstner Tora Balslev udfoldede. Hun havde valgt at vandre først et stykke ad den netop indviede bynære, men grønne ”Silkerute” og tilføjede med sine interaktioner med de fysiske steder nogle helt andre dimensioner end det, naturbrugeren oftest oplever i sin iver for at komme hurtigt frem, motionere, lufte hund osv.
Klædt i fosforgrøn dragt undersøgte hun som en anden målerlarve en rækker steder med sin krop i langsomme bevægelser. Et bud på en anden tilstedeværelse og sensitivitet over for omgivelserne. Andel del af hendes vandring satte fokus på den store tid, det vældige udsyn i Hørbylunde-området vest for Silkeborg, og hvordan natur kan forstås på flere måder. F.eks. er de anlagte motorveje, der nu skærer gennem landskabet, også bygget af naturens nærmest fossile råstoffer, så kan vi også se dem som natur, blot i en anden form?
Sanger Nanna Bech satte også fokus på nærhed til landskabet og pålagde sig selv det yderligere dogme at være berøvet synssansen. Med bind for øjnene lod hun sig skiftevis lede af andre og følte sig frem med egen krop til en anden sansning af et landskab, som hun selv er vokset op i og fortrolig med. En rød ’Ariadnes tråd’ fungerede som visuelt sammenbindende element og konkret som livline i flere live-streams fra svært tilgængelige steder under og over jorden. Også billedkunstner og performer Felis Dos, billedkunstner Line Sandvad Mengers og skuespiller og maskør Vita Malahova bidrog til vandringerne her i området – alle med interessante bidrag, der fortsat kan ses på Metropolis’ facebookside.
Sammenfatning
Silkeborg Kommune udfolder netop i disse år visionen om at være Danmarks Outdoor Hovedstad. Der handler det ikke alene om en sportslig udeliv-ambition, men også om en sundhedsmæssig, hvor relationen til den grønne natur er central for alle borgere. Derfor er det også relevant, at kunstprojektet Walking Landscapes netop har besøgt Silkeborg og som en art kunstnerisk tænketank reflekteret over relationen mellem menneske, natur og kulturhistorie. Naturligvis kan den form for refleksion påvirke vores relation og brug af naturen. Som samfund har vi en fælles interesse i at udvikle et godt forhold mellem borgere og den natur, vi har til låns, og det vel og mærke med plads til en lang række synsvinkler på sagen. Her har Walking Landscapes-kunstprojektet givet en række udsagn og opmærksomhedspunkter til stille eftertanke for den enkelte.
Se alle Silkeborg-kunstnernes vandringer her:
Iben From er direktør for KunstCentret Silkeborg Bad, der er den lokale koordinerende vært for Walking Landscapes-projektets udfoldelse i Silkeborg Kommune.