Metropolis Landskab Stina Strange

26. aug.: Stina Strange Thue / Walking Landscapes Guldborgsund

TID: 26. august kl. 06.00-18.00
KATEGORI: Performance
RUTE: Orehoved – Kystlinien – Vesterskov – Nørre Vedby – Bavnehøj – Nørre Alslev
DELTAG: Kl.13 guider Stina i et fælles kropsligt møde med naturen. Mødested: Helene Stranges Mindesten. Det kræver praktisk tøj at deltage.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

INDFALD

INDFALD er venstre hånds impulsive graven fingrene ned i undergrunden
i moræneleret
i Falsters muld

lader jeg tæerne synke ned
og min krop flettes ind i det væltede træs rødder

som når jeg flettes ind i din krop
min hud falder ind i din
hud

huden falder
mine bryster er faldet
dit hår er blevet mere gråt

min knyttede hånd er et indfald i stenens hulning
som min bløde hånd omgivet af din
som vådt moræneler kysser dine læber mine

og jeg falder
tilbage til oprindelsen.

Værket INDFALD er Stina Stranges undersøgelse af, hvordan vi ved intuitive indfald kan lade vores kroppe falde ind i naturen, som to organismer der møder hinanden uden ord.

OM KUNSTNEREN

Stina Strange Thue (f. 1987) er danser, kunstnerisk producent, danseformidler og skribent. Hendes praksis har baggrund i en rå, fysisk-poetisk tilgang til dansen, der tror på kroppens narrative evner i samspil med en poetisk og sanselig tilgang til at formidle vores væren i verden.

Stina har en Post Graduate Dance Partnership Education fra Den Danske Scenekunstskole (2014), er uddannet danser fra Balettakademien i Göteborg (2011) og har gået på Gladiators 3 mdrs. forfatterskole (2020). Med kroppen som udgangspunkt for at være i verden, formidler hun forløb på bl.a. KADK, Roskilde Festival Højskole og Den Skandinaviske Designhøjskole.

Stina er en del af det prisnominerede kompagni DeLeónCompany, hvor hun i samarbejde med kunstnerisk leder, Jens Schyth Brøndum, har skabt helaftensforestillinger og andre projekter indenfor samtidsdans siden 2017 www.deleoncomp.com

Stina Strange Thues far og mor er født henholdsvis på Lolland og Falster. Hendes mormor, der er patchwork-kunstner bor i Nørre Alslev, hvor værket INDFALD afsluttes.

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

Kl. 06

Kl. 07

Kl. 08

Kl. 09

Kl. 10

Kl. 11

Kl. 12

Kl. 13

Kl. 14

Kl. 15

Kl. 16

Kl. 17

KL. 18

CREDIT: 

Thomas Gunnar Bagge