Thomas Bentin Metropolis København 2022

Reportage fra Through the Wall

I Through the Wall brydes byens vante rum, når tre dansere indtager det københavnske centrum og møder de forskellige overflader med ekspressive og refleksive bevægelser. Dansernes interaktion med byen både spejler og konfronterer adfærden i de velkendte, urbane rum, som mange krydser i deres daglige færd gennem byen.

Af Lise Stenbæksgaard

På en utrolig varm sommerdag, hvor himlen kunne åbne sig når som helst, står jeg afventende ved Nørreport – et af de travleste og mest befolkede punkter i København. Pladsen er fuld af folk, der iler afsted, op og ned ad trapperne fra togene, ind og ud af butikker og busser og over fodgængerfelterne. Det er de allerfærreste, der går langsomt omkring ved Nørreport. Et sted i evig og hastig bevægelse, et sted man kommer til og tager fra – et knudepunkt for den københavnske undergrund, S-togs banerne og langstrækningstog.

Jeg møder det øvrige publikum og de tre guides, som skal følge gruppen rundt på vandringen. Vi bliver bedt om at gå i stilhed og at holde os et sted mellem den forreste og den bageste af de tre guides. Vi begiver os afsted i raskt tempo med en guide i front, en i midten og en bagerst.

Vi krydser de befærdede små årer, der i hver deres retning leder ind og ud fra det befærdede knudepunkt. Sommetider brydes den sammenhængende kæde af mennesker, der må krydse os i deres målrettede linje over pladsen. Som en samlet flok følger vi i stilhed vores guides ud fra Nørreport og rundt i Københavns centrum. Allerede på første korte strækning skærpes opmærksomheden på omgivelserne og folkenes færden. At træde ind i en stille betragtende modus med en samlet flok synes at ændre byens karakter.

Vi dykker ned i undergrunden, hvor man virkelig fornemmer byens travlhed. Vi stopper og står på to rækker overfor hinanden mens vi ser de forbipasserende halse forbi, nogle lidt perplekse og formentlig forundrede over at være centrum for så mange blikke. Jeg vænner mig til at se den hurtige gang og de lidt indadvendte udtryk, der præger de forbipasserende. Derfor er det særligt iøjnefaldende, når nogle passerer os langsomt eller med målrettet opmærksomhed. En kvinde stopper op og spørger, hvad vi kigger på. Guiden svarer ved at pege mod de mennesker, der kommer os i møde.

Vi bevæger os videre i den tætte og regn-truende luft, mens nogle dråber falder lidt vilkårligt. Jeg går i front for at have et godt udsyn og for at spotte danserne i bybilledet. Sommetider får jeg ikke øje på dem, før guidens blikretning giver mig et praj om, hvorhen jeg skal rette min opmærksomhed. Det får mig til at overveje mit fokusskiftes vante hastighed i byens omgivelser – der er altid noget, man går glip af.

Thomas Bentin Metropolis København 2022

Sommetider dukker de op lige foran os, og andre gange er der trafikerede veje mellem os og danserne. En gang imellem forsvinder de bag en forbipasserende lastbil, fodgænger eller cyklist. Danserne kommer og går eller opstår og forsvinder igen fra det bybillede, vi bevæger os rundt i. Alle de mennesker, der passerer os i deres daglige færd og befinder sig omkring os, bliver både en del af publikum og en del af det, vi betragter.

I den betonmassive, hårde bykerne opstår små tableauer med ekspressive og refleksive kroppe, som spejler og konfronterer publikum og menneskene omkring. Midt i menneskemylderets daglige, indelukkede jag dukker der pludselig dansere op, og deres bevægelser minder mig om den bløde og sårbare krop, jeg også er. Én bevæger sig ukontrolleret og energisk, og nogle gange standses hun af byen, mens de andre bevæger sig blødt og medgørligt omkring i klumper. Der er et dynamisk skift i de udtryk, kroppene antager, som også forandres i deres møde med de mange overflader – sten, beton, græs, asfalt og metal – alle byens materialer bliver masseret, tilegnet og forandret af kroppene.

Thomas Bentin Metropolis København 2022

På den solrige eftermiddag er der en masse børn, der leger på pladsen. En dreng ser forbavset op på den store gruppe, som kommer vandrende i stilhed. Er vi en skatergruppe, eller hvad? Han er ikke den eneste, der forsøger at bryde stilheden. Mens vi går omkring på pladsen og følger danserne, som indtager de mange områder, holder vi dog fast i stilheden. Danserne fylder det befærdede byrum og bryder med den adfærd, der ellers udspiller sig. Flere børn er optaget af, hvad de laver, og hvorfor vi kigger på det. Børnenes nysgerrigt-opmærksomme møde med os og danserne står i kontrast til de voksne, som betragter på prøvende afstand eller vender blikket ned igen.

Nogle folk fniser over det tilfældige optrin, de pludselig er vidne til, andre stiller sig blandt os og kigger med. Det bliver tydeligt, hvordan en stille flok og nogle atypiske og anderledes bevægelser griber ind i bybilledet. De tre dansere spejler og konfronterer de travle, de stille og de forundrede mennesker omkring dem og gør dem opmærksomme på deres egen adfærd i byrummet.

Læs mere om Through the Wall, der kan opleves 19.-21. aug.

Fotos: Luna Stage