Performing Landscapes Ebeltoft

TID
Fre. 12. september kl. 13.15-18.30
Lør. 13. september 10.30-16.30
STED Horisonten, Ebeltoft
GRATIS – reservation anbefales
Reserver gratis billet

 

Et nomadisk kunstnerfællesskab slår lejr i Ebeltoft

Oplev det intensive festivalformat Performing Landscapes, hvor seks kunstnere/kompagnier præsenterer nyskabte miniværker i landskaber, hvor der er noget på spil. Det gælder i høj grad for den kommunale halvø i Ebeltoft, som snart bliver til en ny folkepark. Et sted præget af både historiske lag og samtidige forandringer. Den jord, der blev flyttet for at gøre plads til Fregatten Jylland, har sat sit præg på landskabet, som i dag både rummer spor af byen og åbne, mere rå naturtræk – og et sted, mange kender fra sommerdage og gåture i vandkanten, men som har mere på hjerte.

Du kan opleve værker i forskellige formater – vandreforestilling, performance, mini-opera, iscenesat samtale, m.m. I det vibrerende spændingsfelt mellem det, der var, og det, der er på vej, inviterer kunstnerne os til at lægge øret til halvøen og undersøge, hvordan natur og kultur sameksisterer i mellemrummet mellem Ebeltoft Vig og byen. Her bliver forandringen i sig selv en fortælling – én vi er inviteret til at sanse, bevæge os med og måske endda lade os forandre af.

Hvad vil det sige at dele et sted – med hinanden, med landskabet selv og med de lag af betydning, som er sat gennem tid og handling? Performing Landscapes tilbyder os nye måder at opleve halvøen og hinanden og minder os om, at vi ikke kun former landskabet, men også formes af det.

Performing Landscapes har rødder i en kunstnerisk praksis, hvor naturen er med på egne præmisser, og hvor værkerne søger at skabe forandring i en tid præget af økologisk sammenbrud. Kunsten tager bo i naturen for at undersøge, hvordan vi sætter nye værdier i spil. Performing Landscapes er både performative fortolkninger af landskabet og selve landskabet, der performer i egen ret.

Performing Landscapes Ebeltoft er en del af et større, landsdækkende kunstprojekt i 11 kommuner i august og september 2025, der undersøger, hvordan vi kan leve og skabe mere bæredygtigt og i ligeværdigt samspil og samhørighed med vores omgivelser. Læs mere om Performing Landscapes her.

PROGRAM

12. september

13.15 Introduktion

13.30-17.30 ’You May Rest’ af hello!earth (installation/drop-in)

13.30-14.00 ’Bird Opera’ af Madeleine Kate McGowan & Lucie Cure book billet
14.15-15.00 ’What is Water’ af Secret Hotel/Christine Fentzbook billet

15.15-16.30 ’Sirene’ af Sara Vilardobook billet
eller 15.15-16.45 ’Tingenes Råd’ af Maja Kristine Christensenbook billet

17.00-18.30 ’Indhyllet’ af Institute of Interconnected Realities book billet


13. september

10.30-14.30 ’You May Rest’ af hello!earth (installation/drop-in)

10.30-11.00 ’Bird Opera’ af Madeleine Kate McGowan & Lucie Curebook billet

11.15-12.30 ’Sirene’ af Sara Vilardobook billet
eller 11.15-12.45 ’Indhyllet’ af Institute of Interconnected Realitiesbook billet

13.00-13.45 ’What is Water’ af Secret Hotel/Christine Fentzbook billet
eller 13.00-13.30 ’Bird Opera’ af Madeleine Kate McGowan & Lucie Curebook billet

14.00-15.30 ’Indhyllet’ af Institute of Interconnected Realitiesbook billet
eller 14.00-15.30 ’Tingenes Råd’ af Maja Kristine Christensenbook billet

15.45-16.30 ’What is Water’ af Secret Hotel/Christine Fentzbook billet

Du vælger selv, om du vil være med en hel dag eller opleve udvalgte performances.

OM VÆRKERNE

hello!earth – ‘You May Rest’
Et åbent hvilerum, hvor vi tager en pause fra forbrug og produktion og giver plads til lytning, heling og afslapning. En kollektiv manifestation af hvilens berettigelse i et system, der udmatter vores planet,  sociale netværk. økonomi, kroppe og sind. Læs mere.

Institute of Interconnected Realities – ‘Indhyllet’
Meditativt fordybelsesværk. Du lægger dig ned på grænsen til noget. Herfra ses en dynge tekstil. Bevæger den sig? Umærkeligt måske. Afstanden kollapser. Vi mister overblikket. Det er, som om figuren vokser ud af stedet. Som en forlængelse af det landskab, vi befinder os i. Læs mere.

Madeleine Kate McGowan & Lucie Cure – ’Bird Opera’
Performance om værdien af en fugls sang. Et korværk, hvor to performere bevæger sig i landskabet og fortolker lokale truede fuglesange og fuglekald. Læs mere.

Maja Kristine Christensen ‘Tingenes Råd’
Et performativt samtaleformat om mulige fremtider. Her udfordres det verdenssyn, der placerer mennesket i centrum, og planter, træer, dyr, osv. er med omkring bordet. Samtaleformatet er et poetisk forandringsværktøj inspireret af den franske filosof Bruno Latour. Læs mere.

Sara Vilardo – ‘Sirene’
Guidet lydvandring inspireret af Odysséen og forestillingen om at vende ‘hjem’. Vi møder en række steder, som er moderne oversættelser af de udfordringer, Odysseus stod overfor. De ydre forhindringer afspejler indre forvandlingsprocesser – vejen hjem, vejen til sig selv. Læs mere.

Secret Hotel/Christine Fentz – ‘What is water?’
Mens nogle drømmer om vand på Mars, er vandet på Jordkloden enten savnet eller al for meget. Secret Hotel/Christine Fentz tester idéer til forestillingen ”Spillet om H2O” sammen med publikum. Læs mere.

Fotos: Marine Gastineau (1,2), Loris Slaverino (3)
Video: doxafilm
Performing Landscapes Ebeltoft præsenteres af Metropolis i samarbejde med og med støtte fra Syddjurs Kommune. Performing Landscapes er støttet af Statens Kunstfond.