28. juni: Marika Seidler / Walking Landscapes Aalborg

TID: 28. juni kl. 06.00 – 18.00
RUTE: Start og slut på Kystvej 104, Storvorde
DELTAGELSE: Vandringen kan opleves online
KATEGORI: Billed-, video- og performancekunst
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

MULD-KRONE – EN MEDITATIV VANDRINGSFORTÆLLING 

Muld-krone er en sanselig performance-vandring i naturen i landskabet omkring og i Lille Vildmose – et fredet naturområde mellem Egense og Dokkedal ca. 28 km sydøst for Aalborg.

Vandringen er inspireret af lokalområdets tradition i 70erne for udklædningsoptog samt naturfaglig- og historisk viden om heden, træ-og-svampesymbiose, tørvegravning, højmosen, spagnum, lokal dyreflokadfærd og tidevand.

Vandringen giver mulighed for fordybelse i de forskellige naturområder med fælles og individuelle kropslige oplevelser af landskabet med fyrretræer, mos, lav, hede, lyng, måske hugorme, ræve, hjorteflokke, fasaner, sandet jord, lyden af zzz græs-hopper, gult græs, ravfund, grøfterne, mosen, Mulbjergene og Limfjordens lave vand.

Marika vil på udvalgte steder fortælle korte meditative historier, som vil få de virtuelle deltagere til at synke længere ned i mulden. Vi vil krone vores kropslige erfaringer i landskabet ved at skabe krops- og ansigtsmasker af fundne forhåndenværende naturmaterialer og enkelte medbragte remedier.

OM KUNSTNEREN

Billed-, video- og performancekunstner Marika Seidler er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001. Seidler har skabt 21 videoinstallationer optaget i Spanien, Danmark, USA, Indien, Libanon, Syrien, Japan, Rusland og Benin.

I 2015 stiftede Marika Seidler, Seidlers SENSORIUM, der skaber stedsspecifikke video-kunstværker og sensoriske publikumsinddragende performance-vandringer over større afstande med et lyrisk blik på biologiske mekanismer og landskabets fortælling.

Performances afvikles i zoologiske haver, skove, åer, vandløb, strande og i havet i samarbejde med kunsthaller, museer, kommuner og naturcentre.

De interdisciplinære projekter realiseres i samarbejde med et skiftende hold af performere, sangere, dukkespillere, lydkunstnere, biologer, geologer, zoologer, m.fl.

I Seidlers SENSORIUM-performances er det sensoriske fællesskab omdrejningspunktet for publikums oplevelse af kunst og natur. Publikum i alle aldre deltager i landskabet, og performerne faciliterer oplevelsen.

Læs mere om Marika: www.seidlerssensorium.dk og www.Marikaseidler.com

 
DOKUMENTATION

VIDEOS

28. juni kl. 6

28. juni kl. 7

28. juni kl. 8

28. juni kl. 9

28. juni kl. 10

28. juni kl. 11

28. juni kl. 12

28. juni kl. 13

28. juni kl. 14

28. juni kl. 15

28. juni kl. 16

28. juni kl. 17

28. juni kl. 18

Foto: Marika Seidler

X