MARIA VIFTRUP – Jordsans
Sanselig workshop, der skærper din sans for jord
Maria Viftrup guider os gennem en Jordsans-behandling, der udfordrer til radikalt nærvær og fælles omsorg.
Har vi mennesker en jordsans? Et gehør for muldens stemmer? Et blik for myriader af mikroorganismer? En indre omsorg, der forbinder os med bjerges død, lerets liv og planternes evige kredsløb? Eller er denne jordfølsomhed noget, vi må øve os i?
Jordsans Spa inviterer til en sanselig oplevelse, der dyrker din jordsans gennem berøring. Her kan du træne dit ansigt til at udvikle jordmod, mulderkendelse, duftkriblen… Alt, hvad du er i berøring med i denne behandling, er dybt forbundet med jord.
Vær opmærksom på, at det både kan være en smuk, følsom, intim og voldsom oplevelse at få eller give en jordsans-behandling. Træk vejret. Lad dig overvælde. Hvordan føles jordens ekstreme nærvær?
OM MARIA VIFTRUP
Maria Viftrup skaber sanselige oplevelser i spændingsfeltet mellem billedkunst og spekulativt design. Hendes værker nærer nysgerrighed og opdyrker omsorg for det mindste, det støvede, det sanselige og det værdiløse.
Jordsans er skabt i samarbejde med Jordens hus – en forening, der formidler jordens liv i krydsfeltet mellem kunst, jordbrug og videnskab. Jordsans manifesterer sig løbende som udstillinger, performances og events.
Maria Viftrup er uddannet fra Designskolen Kolding og har udstillet i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland samt modtaget flere legater og priser, senest Jens Ejnar & Johanne Larsens Fond til støtte af unge bildende kunstnere. I 2026 er hun en del af udstillingen The Hall of Failure på Kunsthal Aarhus.
PRAKTISK INFO
Varighed: 90 min.
Deltagere: 21
Alder: Alle
Sprog: Dansk
Foto: Maria Viftrup (1,2) & Marine Gastineau (3)