9. aug.: Linn Haldrup Lorenzen / Walking Landscapes Aabenraa

Rute: 18 km fra Tøndervej ved Hjelmgården til Tumbøl Kro
Vandredato: 9. august kl. 8-20

 

GentagOpdag

Hvor længe skal man have været væk fra et sted, før det bliver konserveret til et minde? Og hvad sker der, når minderne geniscenesættes, men i et forandret landskab?
Disse og flere spørgsmål undersøgte Linn Haldrup Lorenzen sammen med en række inviterede gæster under sin vandring GentagOpdag.
De inviterede ledsagere var familie, venner og nye bekendtskaber, som alle havde det til fælles, at de gerne ville dele et tilflugtssted i området omkring Aabenraa/Tumbøl og være med til at reflektere over, hvordan vi forholder os til forankring og forandring.
Linn så Walking Landscapes som en mulighed for en gen- og nyopdagelse af et område, hun både følte sig tæt forbundet til og distanceret fra på én og samme tid. Hun genopdagede sit eget mindested – sine afdøde bedsteforældres hus, som hun ikke har set i 15 år – og nyopdagede ved at opleve de personer, som nu bor i området, deres relation til omgivelserne og deres yndlingssteder; lokationer, som muligvis på et tidspunkt bliver konserveret til deres minder.

 

OM KUNSTNEREN

Linn Haldrup Lorenzen er performancekunstner og arbejder i feltet mellem billed- og scenekunst. Hun er optaget af at forstyrre stereotypiseringer bl.a. ud fra sine erfaringer i et liv med kronisk sygdom, der konstant udfordrer grænserne for det synlige og det usynlige, det sandsynlige og det usandsynlige.

 

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

9. aug. kl. 8

9. aug. kl. 9

9. aug. kl. 10

9. aug. kl. 11

9. aug. kl. 12

9. aug. kl. 13

9. aug. kl. 14

9. aug. kl. 15

9. aug. kl. 16

9. aug. kl. 17

9. aug. kl. 18

9. aug. kl. 19

9. aug. kl. 20


Foto: Sofie Faurschou (A3 Theatre Poland)