Kirsten Dufour Metropolis Walking Copenhagen

10. juni: Kirsten Dufour

TID: 10. juni kl. 08.00-20.00
STARTSTED: Gothersgade, København K
KATEGORI: Billedkunstner
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

NATUR, KUNST & KULTUR I DET KØBENHAVN, VI ELSKER

 

En vandring på 20 km til 12 steder i København. Vi møder grøn natur, kunst og kultur, der er truet af den i dag hæmningsløse gentrificering af investorer med andre planer. Vi er på udkig efter at møde og høre om stederne, og vi diskuterer tiltag for at redde dem. Underskrifter, plakater… Budskabet er Bevar! Vi leder også efter steder i byen med små og store initiativer for klimaet. Hvad gør vi, når katastrofen indtræder uden varsel?

 

Vi starter fra Indre By og bevæger os til…

 

Amager

kl. 9: Fristed i Fristaden – en hemmelig have

kl. 10: Amagerbanen – de gamle skinner med banecykler er truet

kl. 11: Den Grønne Friskole – vi planter et træ sammen på Strandlodsvej

kl. 12: Haven på plejehjemmet Peder Lykke Centret anlagt af kunstnergruppen Kanonklubben 1970

kl. 13: Bygartner Jann Kuusisaari: Grønt i Urbanplanen

kl. 14: Amager Fælled Strandeng – 5000 års uberørt natur siden Jægerstenalderen; Lærkesletten og Stejlepladsen trues af nyt byggeri

kl. 15: Ballonparken – en oase i byen sikret med fællesejede andele

 

Vesterbro

kl. 16: Træstubben – en permakulturel skovhave i Saxogade

kl. 17: Palads-bygningen – ”Bolsjehuset”, en fantastisk visionær kunstudsmykning af Poul Gernes truet af BIGs enorme kontorbyggeri

 

Nørrebro

kl. 18: DYRK – en økologisk taghave oven på Blågårdsskolen

kl. 19: Baggesens atelierer og øvelokaler og moské – totalt nedbrændt midt under corona-krisen. Hvad nu?

kl. 20: ANA (Astrid Noacks Atelier) – et eksperimenterende kunstrum på Ydre Nørrebro midt i et totalt gentrificeret byggehelvede

 

Dette er en plan, og alle planer ændrer sig, når der sker ting.
Kirsten Dufour går sammen med Finn Thybo Andersen.

DOKUMENTATION 10. JUNI

FILM

KL. 08.00

KL. 09.00

KL. 10.00

KL. 11.00 – Den Grønne Friskole

KL. 12.00

KL. 13.00

KL. 14.00

KL. 15.00

KL. 16.00 – se tekst her

KL. 17.00

KL. 18.00

KL. 19.00

KL. 20.00

OM KUNSTNEREN

 

Gennem en billedkunstpraksis som både kunstner, iscenesætter og kurator har jeg med Finn Thybo Andersen eksperimenteret med og forsket i udvikling af kunstneriske strategier og afprøvet muligheden for at møde publikum dér, hvor de færdes i det offentlige rum – som intervention i byrummet og som kritisk landart i naturen. Derudover arbejder vi kollektivt på forskellige niveauer med andre kunstnere og kunstnergrupper i en proces, der dels munder ud i fælles værkproduktion og dels byder på andre samarbejdsmuligheder og værkforståelser som en forudsætning for at inddrage publikum.

 

YNKB (Ydre Nørrebro Kultur Bureau), som er et kunstrum på ydre Nørrebro, opstod således som et fælles kunstnerprojekt i 2003 ud fra et ønske om, at kunsten skulle være til stede lokalt, men samtidig åbne op for en international udveksling.

 

Astrid Noacks Atelier (ANA) er en eksperimenterende kunstplatform på ydre Nørrebro, der har eksisteret siden 2009. Nørrekærbiennalen har siden 2014 fungeret som et kritisk landart-projekt i dialog med sit lokalområde i Nordjylland. I Birzeit i Palæstina ligger fortsat YNKB’s og Parfymes igangsatte projekt Peoples Museum 2007-16.

Kirsten Dufour Metropolis Walking Copenhagen
X