30. juli: Janne Schäfer/J&K – Walking Landscapes Møn
TID: 30. juli kl. 12.00-24.00
KATEGORI: Performance
RUTE: 21 km fra Liselund Slot til Klintholm Havn
WALKING TALKING MINERALS
Kunstnerduoen J&K (Janne Schäfer og Kristine Agergaard) vandrede gennem den østlige del af Møn. Vandringen begyndte på Liselund Slot, hvor kunstnerne introducerede deres arbejdsmetode og guidede en gruppemeditation, hvor de gik i intim dialog med en række sten fundet på stranden. Herfra gik J&K sydpå sammen med to sten, som de lærte at kende langs ruten gennem sanselige og meditative øvelser.
Ved at krydse øen sammen med de to sten forbandt J&K sig til den naturlige migration af sten fra nord mod syd, der gennem evigheder af tid har forvandlet mineraler gennem istidernes gletsjerbevægelser over klodens overflade. De sten, der findes på Møn, kan spores til den landmasse, vi i dag kender som Sverige. Gennem deres vandring blev kunstnerne til menneskelige gletsjere, der fortsatte stenenes vandring mod syd.
Den materie, som både sten og mennesker består af, har en fælles oprindelse i universets kemiske gasser. På deres vandring udforskede J&K resonansen, og de delte historier mellem menneske og mineral som Walking Talking Minerals.
OM KUNSTNEREN
Kunstnerduoen J&K arbejder i et gensidigt forhandlende krydsfelt mellem performance og installation i en søgen efter et paradigmeskift, hvor mennesker og andre eksistensformer sameksisterer på lige fod.
DOKUMENTATION
VIDEOSAMMENDRAG
VIDEOS – de 13 nedslag
30. juli kl. 12
30. juli kl. 13
30. juli kl. 14
30. juli kl. 15
30. juli kl. 16
30. juli kl. 17
30. juli kl. 18
30. juli kl. 19
30. juli kl. 20
30. juli kl. 21
30. juli kl. 22
30. juli kl. 23
30. juli kl. 00
Photos:
J&K, Primate (No 14), mixed media sculpture, 30x55x12cm, 2017, photo: M.K. Jakobsen
J&K, Mammal Matrix (MaMa), HD video (stills), 2017, photo: Stolberg