HANG OUT af seks cirkuskunstnere

En udendørs forestilling skabt til og på Bellahøj af seks cirkuskunstnere
DATO: 26., 27., 28., 29. august kl. 16.00 (kort version) & kl. 19.00 (fuld version)
VARIGHED: kl. 16 = 1,5 time / kl. 19 = 2 timer
STED: Bellahøjparken, foran Bellahøj Friluftsscene, Brønshøj – gå efter lyden og de hvide rør / FIND VEJ
GRATIS – tilmelding her pga. begrænset antal pladser

 

 

Den seneste tid har man kunnet se dem hænge rundt omkring på facader og stilladser, i trappeopgange og vinduer, på altaner og i træer på Bellahøj. Seks internationale kvindelige cirkuskunstnere, som alle arbejder med luftakrobatik og balance, har skabt en forestilling særligt til Bellahøjs bygninger og arkitektur. Nogle gange hænger de 1 meter, nogle gange 30 meter over jorden, og de tager publikum med helt tæt på.

Gennem en række fysiske scenarier, hvor de udfordrer tyngdekraften, fører kunstnerne publikum rundt mellem Bellahøjs markante boligblokke og lader os opleve området fra nye perspektiver med stedets lyde og stemmer som baggrund. Artisterne leger med vores jordbundne sanser og gør os i tvivl om, hvad der er op og ned, højt og lavt, nært og fjernt, almindeligt og ekstraordinært.

Projektet bygger bro mellem menneskets og byens krop, altså arkitekturen, gennem fællesbegreber som balance, tyngdekraft og horisonter.

Hvor forestillingen THE VOYAGES med Compagnie XY på Bellahøj i 2019 fokuserede på jorden og menneskene mellem husene, vil forestillingen i år løfte blikket og arbejde med højden og arkitekturen, der er så unik for Bellahøj.

Forestillingen er udviklet af de seks kunstnere på stedet gennem intense residency-forløb over en periode på et år.

 

Gratis tilmelding: klik her
– send venligst mail til info@kit.dk, hvis du alligevel ikke skal bruge dine pladser.

I alt 40 pladser per forestilling.
Man bevæger sig på en rute rundt på området mellem de forskellige scenarier.

Anbefales fra: 10 år

 

KREDITERING

Af og med:
Eliška Brtnická (CZ)
Esther Wrobel (DK)
Gemma Palomar (ES)
Mette Overgaard (DK)
Miradonna Sirkka (FI)
Nadine O Garra (UK/FR)

 

Foto: Maja Nydal Eriksen

 

Med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg