Doris Uhlich Habitat Metropolis København

Habitat – Doris Uhlich

TID: AFHOLDT 28., 29., 30. juli kl. 19.30
STED: Refshaleøen – mødested: foran café La Banchina, Refshalevej 141, Kbh. K
HVAD: Koreograferet vandreforestilling
GRATIS – reservation anbefales
Reserver billet

 

En koreograferet fejring af kroppens landskab

40 kroppe. Vidt forskellige, men ens i deres nøgenhed. De søger efter et nyt habitat. De sitrer og ryster. De stormer afsted i flok for pludselig at finde fælles ro. Energien er usynlig, men stråler hele vejen ud i kroppen på publikum. Lydbilledet pulserer op og ned mellem insisterende teknorytmer og meditative frekvenser. Hvor hører disse kroppe hjemme?

Habitat er en fejring af alle kroppe, alle aldre, alle køn. 40 menneskekroppe skaber et fælles ritual i bevægelse, hvor alle er velkomne. De 40 kroppe fører dig på vandring rundt på Refshaleøen mellem vilde og sårbare tableauer – fra industriens fortid til den fremtid, vi kan skimte i det fjerne med konstruktionen af en ny ø. Et nyt habitat.

Doris Uhlich Habitat Metropolis KøbenhavnEt habitat er et levested for specifikke arter. Her bliver Refshaleøen hjem for den krop, der er træt af at lege gemmeleg. Den østrigske koreograf Doris Uhlich vil skrælle alle de lag af, som fjerner os fra den, vi er født som. Hun vil skabe en utopi, hvor den nøgne krop kan leve uden for de traditionelle normer og idealer. Uden skam og uden frygt for blikket udefra.

Habitat er et omrejsende format, der hver gang inviterer en ny gruppe lokale kroppe ind. Ganske almindelige kroppe, hvoraf nogle er uddannet professionelt til at bevæge sig og andre ikke. Forestillingen bliver skabt til og med disse kroppe med stedet som en altafgørende medspiller. En nomadisk iscenesættelse af menneskenes basale behov i en tid, hvor alt er til forhandling.

Doris Uhlich Habitat Metropolis København
OM KUNSTNEREN

Koreograf Doris Uhlich er baseret i Wien og arbejder på de største internationale scener og festivaler rundt om i Europa. Hun har vundet adskillige priser de seneste år, hvor hun har arbejdet med alle typer af kroppe i koreografier inspireret af hverdagsbevægelser.

Hun arbejder med professionelle, ikke-professionelle og med maskiner altid med fokus på at undersøge eller nedbryde konventionelle kropsidealer.

Siden 2013 har hun arbejdet specifikt med nøgenhed. Det handler ikke om at provokere, men om at ryste samfundets tabuisering af den nøgne krop af sig. Efter Wien, Köln, Bristol, Marseille, München og Trondheim er Habitat i København den 10. udgave af værket, siden Doris Uhlich skabte den første version i 2017.

NB! Du kan også opleve Doris Uhlich på Waves Festival med en workshop og visning 25. aug.

 

Varighed: 2 timer

 

INTERVIEW MED DORIS UHLICH OM HABITAT IN KØBENHAVN

PRESSE

“(Doris Uhlich) undersøger, om det er muligt at skabe rum for alle slags kroppe uden om gældende normer og frygt for blikke udefra. Og det er det. Publikums kodede opfattelser smelter gradvist væk i samværet med uforstilt nøgenhed… Stemningen er gået fra forundring og høflig afstand til åbenhed, naturlig samhørighed og taknemmelighed. Alt, der kan ses, er stillet frem til skue på alle leder og kanter. Der er ikke flere hemmeligheder, og ikke mere at skjule.”
Iscene.dk ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Doris Uhlichs 40 nøgne performere indtager søgende Refshaleøen som en sværm af individer, og sejrer som en organisme der insisterer på at være ét med sine omgivelser. Med sit levested… Hele Doris Uhlichs koreografiske tilgang til det politiske, til menneskets uundgåelige stillingtagen, og til det universelle ønske om at finde et levested til alle ligegyldigt hvilken krop du nu har, er ikke kun sympatisk. Den koreografiske tilgang er spændende, den er udviklende, og rent kunstnerisk både stringent og grænsesøgende. Alt Uhlich beder om, er to timers åbenhed fra din side.”
Sceneblog ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️

“Det er en utrolig smuk performance. Sensommeraftenens lys tegner skarpe skygger på de alsidige kroppe, mens de står stille i en posering eller danser vildt rundt i en kikset og befriende dans… Det er ikke smukke koreograferede dansetrin, det er nærmere den type dansetrin man laver hjemme i lejligheden, når ingen andre ser på og det er netop det, der gør dette til en enormt befriende oplevelse. Det smitter og flere af publikummernes kroppe bliver også grebet af stemningen og nikker med, peger, vipper med foden eller danser med for dem selv. Samtidig er de valgte lokationer spot-on… Smukke nøgne kroppe ligger på rå beton, med støv og revner, mens himlen tegner lyserøde skyer bag vindmøllerne, hvis vinger kører dovent rundt.”
Den 4. Væg

Doris Uhlich Habitat Metropolis København
CREDITS

Koncept & koreografi: Doris Uhlich

Medvirkende: Amélie Dieudonné, Ann Muller, Astrid Sten Andersen, Benedicte Rea Kragskov, Christine Sollie, Doris Haidvogl, Emilie Beske, Enzo Hacquin, Fabio Liberti, Felix Rotter, Felix Urbina, Friederike Paul, Gabriele Albani, Jeanne-Marie Bertram, Johanne Antonina Storm, Karin Mari Vincentz, Karis Amata Zecchi, Katinka Wissing, Klaus Lengefeld, Lisanna Lajal, Lissie Vejtorp, Louis Labadens, Magali Camps, Maria Tepper, Marianna Minasova, Marina Dubia, Miaenaya Ravn, Mim Schneider, Mogens Vejtorp, Nadja Mattioli, Onur Agbaba, Ottavia Catenacci, Paulina Aleksandra Rewucka, Pernille Koch, Roosa Törmä, Rosa Oikonomou, Rosa Reinprecht, Signe Buhl, Theo Emil Krausz, Tone Haldrup Lorenzen, Tryggvi Sæberg Björnsson, Unni Ova Tolfsen
Prøveinstruktører: Hugo Le Brigand, Ann Muller, Mim Schneider
DJ: Boris Kopeinig
Produktion: Helen Parkes
Kompagniet – management: Margot Wehinger
Kompagniet – sociale medier: Esther Brandl
Kompagniet – international distribution: Something Great

Støttet af Cultural Department of the City of Vienna
Metropolis er støttet af Statens Kunstfond og Københavns Kommune

Projektpartnere i Habitat-serien er donaufestival / KremsImPulsTanz / Vienna i samarbejde med Wiener SecessionTanzquartier WienMünchner KammerspieleTanzfestival Rhein-Main (Künstlerhaus Mousonturm / Frankfurt a. M. og Hessisches Staatsballett i regi af Tanzplattform Rhein-Main), Frascati / Amsterdam, Perform Europe (Plexus Rouge / Marseille, Rosendal Teater / Trondheim, Mayfest / Bristol), DOMENIG STEINHAUS / Carinthia, BRITNEY X Festival / Cologne

Fotos: Thomas G. Bagge

Doris Uhlich Habitat Metropolis KøbenhavnPRAKTISK INFO

Tickets: If you have booked more tickets than you need or cannot come, please let us know immediately by responding to this email (incl. number of tickets), since all three performances are fully booked.

Meeting place: in front of café La Banchina, Refshalevej 141, Refshaleøen – Copenhagen
(PS: La Banchina is not associated with the performance, so they will not be able to answer questions)

The route: The performance will last 2 hours and will take place on a walking route of approx. 2 km. We will end somewhere else than where we start. It is not possible to bring bikes.

Clothes: Please wear good walking shoes and clothes according to the weather. It will get chilly and windy at the end of the performance. Umbrellas are not possible to bring due to visibility issues.

Weather: The performance will take place in rain or shine to the extent that it is possible, so just come!

Photos/video: Please do not take photos or video during the performance out of respect for the performers. Metropolis will publish images on our website and facebook after the premiere, which you are more than welcome to share: www.facebook.com/metropoliskbh (only images allowed by Facebook) & www.metropolis.dk

Toilets: There are public toilets close to the start and the end of the route. At the start, they are just in front of the busstop for 2A.

How to get there: You can easily arrive by foot or bike (please park your bike at the start place). Also bus 2A and the harbour bus (stop: Refshaleøen) will bring you close to the meeting place. Allow 5 min. walk from both stops.

Doris Uhlich Habitat Metropolis København