29. september: Gerd Laugesen / Walking Landscapes Viborg

TID: 29. september kl. 07.00-19.00
KATEGORI: Tekst
DELTAG: Du kan opleve vandringen online.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

Det er, naturligt, eller landskabt, det er skabt af skrift, det er skriften som land, område, der breder sig, det er en vej, som en linje i en bog, som en linje i en hånd, det er rytmen som hjertets slag. 

Litteraturen er landskabet, og landskabet skaber skriften, den er en del af vandringen. 

Man starter et sted og går, som vinden blæser, som det føles rigtigt. Det handler om øjeblikket, tilfældigheden – der er altid et indre mål, men man ved ikke, hvad man finder – der er altid noget, man leder efter, men man ved ikke, hvad man ser. Landskabet er en del af os, det ligger i rytmen, i lyset, hver dag er forskellig, som et menneske. Jeg vil gå, bare gå, og skrive, bare skrive, jeg vil læse op hver time, og så vil jeg gå videre. Vi må se, hvor jeg ender, men det ender altid, og så fortsætter det. Landskaber skaber os, og vi skaber dem, og der ligger historien, som en vej, uden begyndelse eller slutningen, bare et sted, et punkt, en 12 timers rejse, og skriften som et landskab, den ved ikke, hvor den ender, men den kommer til at stå i en leporello-bog, som senere måske vil kunne læses fra begyndelse til begyndelse, fra slutning til slutning, og sådan fortsætter det, sådan skrives det ned, sådan går det videre. 

 

OM KUNSTNEREN

Gerd Laugesen (f. 1979) er dansk forfatter, billedkunstner og journalist. Hun er uddannet cand. mag. i kultur- og sprogmødestudier og journalistik fra Roskilde Universitet. Laugesen debuterede i 2009 med reportagebogen ‘Møder’ og har siden udgivet flere bøger, der går på tværs af litteratur og billedkunst: ’Fuldskæg’, der er fuld af skæg, ’Fodnote’ om en fodnote, der får storhedsvanvid, en ’Lommetørklædesamling’, der også blev udstillet i sommerfuglekasser (udgivet på eget forlag, Plet & Bongo) samt en kjolebog, der kom ud at gå, for poesi er ikke så svær at forstå, man skal bare tage den på. Hun har også skabt ’Sort på hvidt’ i et fotoalbum og 444 lyserøde papirer skrevet på skrivemaskine, der dækkede et rum fra gulv til loft. 

Når hun ikke skriver bøger, underviser Gerd Laugesen børn og unge i skrivekunst på Kulturskolen Viborg. Hun er desuden på vej med en rejseroman, ‘Et øjebliks lykke’ (Turbine), som også tager udgangspunkt i at tage ud i landskabet og verden for at skrive. 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

29. sept. kl. 7

29. sept. kl. 8

29. sept. kl. 9

29. sept. kl. 10

29. sept. kl. 11

29. sept. kl. 12

29. sept. kl. 13

29. sept. kl. 14

29. sept. kl. 15

29. sept. kl. 16

29. sept. kl. 17

29. sept. kl. 18

29. sept. kl. 19

CREDIT: 

Peter Engedal

 

X