GEORG JAGUNOV – Timefulness i flint

Interaktiv workshop om flintens skjulte historier og vores plads i verden

Sten er ikke bare sten. Slet ikke, når du møder kunstner Georg Jagunov og hans smittende fascination af flint. På en iscenesat udgravningsplads fører han os ind i flintens fantastiske univers – fyldt med spor fra vores fælles fortid.

Her bliver den kolde flint levende. Den fortæller om istidens enorme ismasser, om varme kridthave, om urskove, kyster og magiske landskaber, der har ændret sig gennem millioner af år. Den fortæller om mennesker, der har vandret, kæmpet, overlevet og drømt, altid med flinten som følgesvend.

På Jagunovs feltlaboratorium genopdager vi vores forbindelse til denne urgamle sten. Vi rører ved den, laver formationer og bygger små landskaber, som vi vækker til live. Vi digter nye fortællinger om dem, som kom før os, og om dem, som en dag vil følge efter. Og vi mærker, at vi er en del af en meget større historie – et stort, planetarisk kredsløb.

Georg Jagunov

OM GEORG JAGUNOV

Georg Jagunov arbejder i krydsfeltet mellem natur, teknologi og tidens strøm. Gennem digitale animationer, skulpturer og performance skaber han fortællinger og installationer, hvor organiske, geologiske og digitale elementer smelter sammen.

Med inspiration fra forhistoriske landskaber og mytologier undersøger han historiens skjulte lag og deres forbindelse til nutiden. Stedet spiller ofte en hovedrolle, og områdets geologi, fund og fortællinger giver oplevelsen dybde og forankring.

Jagunovs værker får os til at tænke over menneskets plads i naturen og over, hvordan teknologi er med til skabe nye forståelser af tid og sted.
www.jagunov.com / instagram.com/geobit

 

PRAKTISK
Varighed: 60 min.
Deltagere: 15-20
Alder: 12+
Sprog: Dansk eller Engelsk

KREDITERING
Værket er udviklet og performet af Georg Jagunov som en del af De Levende Sten-forskningsprojekt i samarbejde med Nanna Rosenfeldt-Olsen og Museum Sydøstdanmark

Fotos: Marine Gastineau