Walking Landscapes Møn Morten Pihl

FULDMÅNE

Se, hvordan månen ser større ud, når den står op. Det er et synsbedrag, men hvorfor vores hjerne fortolker det, vi ser på den måde, er stadig ikke afklaret.

Månen er orange, når den står op, fordi lyset skal igennem mere støv i atmosfæren, når den står lavt på himlen. Det samme giver røde solnedgange.

 

Hvor & hvornår

Vælg en aften/nat, hvor det er fuldmåne og klart i vejret.
Find et sted med godt udsyn til himlen.

 

Hvad skal du gøre

Gå ud om natten ved fuldmåne, og lad øjnene vænne sig til mindre lys.

Læg mærke til, at du kan se næsten lige så godt som om dagen, men uden farver. Det er fordi, de mest lysfølsomme sanseceller i øjnene (stavene) ikke sanser farver.

 

Koncept: fotograf/videokunstner Morten Pihl
www.metropolis.dk/morten-pihl-moen

 


Denne gør-det-selv-vandring er en af 140 Walking Landscapes-kunstneres forslag til en anderledes oplevelse i landskabet.

Se de øvrige gør-det-selv-vandringer her.

Walking Landscapes er en del af Metropolis Landskab 2021-23 – et kulturprojekt i 12 kommuner, der bringer kunst og natur sammen om at skabe nye oplevelser i og af de landskaber, der omgiver os. Præsenteres med støtte fra Nordea-fonden og de lokale partnere – Liselund Laboratorium Møn med støtte fra Vordingborg Kommune og Wilhelm Hansen Fonden.

 

Foto: Morten Pihl

X