17. juli: Felis Dos / Walking Landscapes Silkeborg

TID: 17. juli kl. 6.00-18.00
RUTE: Silkeborg station, ad Silkeruten og ender på stationen igen.
KATEGORI: Billedkunst
DELTAG: Vandringen kan opleves online, eller du kan følge Felis på Silkeruten: www.visitsilkeborg.dk/silkeborg/udforsk/silkeruten-gdk1122987
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

Séquito / Procissão / Êxodo / Cortejo / Vaguear: HVORDAN KOM VI HER?

Udvandringen (êxodos) er en del af både menneskets historie og vores mange religiøse, mytologiske fortællinger. At flytte og lede efter ny jord er en gammel, gammel handling, der gør at vi ikke står stille i vores liv. Men årsagerne til, hvorfor vi rejser ud, og måderne vi rejser på (procissões), er forskellige, ligesom der er forskel på, hvordan vi hver især opfatter og respekterer, hver måde at vandre på.

Brasilianske Felis Dos’ vil ære og fejre vandringshistorierne gennem tiden (histórias de êxodos e procissões) med sin egen 12 timer lange vandring ad Silkeruten i Silkeborg.

Han har selv oplevet at udvandre – fra en lille by på størrelse med Silkeborg på den anden side af jorden. At vandre i Silkeborg er for ham at reflektere over sit liv nu og i fremtiden, og at mindes det liv han havde i Brasilien.

Med sin vandring stiller Felis spørgsmålstegn ved vores historie som individer og grupper og forsøger at omformulere ideer og perspektiver om at være nomade og om at vandre (vaguear). Før vandringen har Felis talt med en række mennesker i Silkeborg og bedt dem svare på spørgsmålet “Hvordan kom jeg her?”

Hver time deler Felis en oprindelsesfortælling; en blanding af historierne fra de lokale beboere, ritualer, religiøse tekster og andre historier.

OM KUNSTNEREN:

Felis Dos er en brasiliansk kunstner, som arbejder på tværs af foto, maleri, performance og videokunst. I sin praksis sætter han spørgsmålstegn ved alt og prøver at skabe tvivl. I de sidste år har han arbejdet meget med ontologiske processer og spørgsmål om rødder og erindring for at skabe dialog, repræsentativitet og nye vinkler på verden, som vi kender den.

DOKUMENTATION

VIDEOS

17. juli kl. 6

17. juli kl. 7

17. juli kl. 8

17. juli kl. 9

17. juli kl. 10

17. juli kl. 11

17. juli kl. 12

17. juli kl. 13

17. juli kl. 14

17. juli kl. 15

17. juli kl. 16

17. juli kl. 17

17. juli kl. 18

X