8. juli: Favne / Walking Landscapes Aalborg

TID: 8. juli kl. 05.00 – 17.00
STARTSTED: start Egholm – slut Egholm færgeleje, Aalborg
KATEGORI: Musik
DELTAGELSE: Kl. 17 inviteres gæster på færgen, Egholm II, til at synge med på en lille melodi og sammen med Favne danne et øjebliks Fjord-kor på den 4-minutter lange sejlads mellem Egholm og Aalborg.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes

 

NATURTEGN, EGHOLM

I Limfjorden bare et øjebliks sejlads fra Aalborg ligger øen Egholm.

Unikke naturområder, flora- og faunaarter og agerjord deles om pladsen på den bare 650 hektar lille ø.

Favnes stemningsfulde klange flettede denne dag øens natur og historie sammen i en musikalsk vandring fra tidlig morgen til sen eftermiddag, hvor naturens soundscapes – frøernes kvækken, fuglenes sang og trækronernes hvislen – gled ind og ud af Favnes musikalske univers for til slut at samle sig i et 4-minutters fjord-kor på Egholm-færgen med alle, som ville være med.

Øen har fået stor opmærksomhed det seneste år, da det kom frem, at en ny Limfjordsmotorvej er planlagt til at krydse øen.

Anlægges motorvejen over Egholm, vil øens soundscape, stemning og vue ændre sig for altid.

På denne 12 timers-vandring samlede Favne et øjebliksbillede af øen fra mørk jord til åben himmel som øen er nu, inden lyde og soundscape måske snart forsvinder.

OM KUNSTNEREN

Gunhild Øibakken Pedersen, Favne, er uddannet skovarbejder, hvorfor både naturens videnskab og sanselighed let kan høres i Favnes tekster og musik.

Hun har tidligere lavet poetiske dokumentarer fra ø-gruppen Træna, langt ude i Atlanterhavet, i Nord-Norge og fra Københavns Sydhavn samt dokumenteret den skandinaviske folkemusiks vandring i the Upper Midwest i USA.

Hun er halv norsk, halv dansk, og den nordiske melankoli fra de dybe norske skove klinger tydeligt i Favnes musik.

 

DOKUMENTATION

VIDEOSAMMENDRAG

VIDEOS – de 13 nedslag

8. juli kl. 5

8. juli kl. 6

8. juli kl. 7

8. juli kl. 8

8. juli kl. 9

8. juli kl. 10

8. juli kl. 11

8. juli kl. 12

8. juli kl. 13

8. juli kl. 14

8. juli kl. 15

8. juli kl. 16

8. juli kl. 17

CREDIT

Gunhild Øibakken Pedersen

X