23. juli: Eja Due

TID: 23. juli kl. 00.00-12.00
STARTSTED: Studiestræde, København K
KATEGORI: Scenekunstner
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkingcopenhagen

 

Jeg vil gå om natten og lytte til angsten i byen – gennem stilheden og mørket – mens du drømmer.

Jeg vil lytte mig frem til sprækkerne, hvor angsten har gemt sig, til de områder, hvor angsten har lagret sig.

Et sted i mellemrummet mellem dine drømme og min søvnløse tilstand vil jeg undersøge, om vi, sammen, kan opsøge de mange steder, hvor angstens tone til dagligt overdøves eller overhøres.

Vil du gå med mig, i dine drømme, igennem byen? 

Hvis ja:

Så mød mig her på facebook præcis ved midnatstid, når den 22. bliver til den 23. juli.

Derefter skal du blot være klar til at lytte til angsten – fra der, hvor du sover. 

Gennem stilheden og mørket – mens du drømmer. 

For jer, som har tid, er det desuden muligt at deltage i en lille afsluttende, angstfyldt meditation den 23. juli kl. 11.00-12.00 – midt i byen.

DOKUMENTATION 23. JULI

FILM

KL. 00.00

KL. 01.00

KL. 02.00

KL. 03.00

KL. 04.00

KL. 05.00

KL. 06.00

KL. 07.00

KL. 08.00 – 1

KL. 08.00 – 2

KL. 09.00

KL. 10.00

KL. 11.00

KL. 12.00

OM KUNSTNEREN

Gennem Teater Bæst skaber Eja Due intimiderende interventioner for at konfrontere skjulte og fortrængte emner i menneske og samfund gennem researchbaserede, intime, interaktive møder.

Moralsk panik, frygt og vaneforestillinger udfordres gennem hendes værker, der konfronterer og inddrager publikum i en aktiv undersøgelse af det stigmatiserede, tabubelagte og marginaliserede i os selv og det samfund, vi tager del i.

Hendes værker er blevet beskrevet som venlige forgribelser” – der søger at inspirere til kritisk tænkning i forhold til de konkrete sociale og samfundsmæssige problemstillinger, som værkerne belyser.

I sit indgående arbejde med det intime, deltagerbaserede format betragter hun altid publikum som medskaber.

Eja Due Walking Copenhagen Metropolis