22. oktober: Anders Ørbæk / Walking Landscapes Aarhus
TID: 22. Oktober kl.07.00-19.00
KATEGORI: Lydkunst
RUTE: Fra Nordminde Fjord og vest langs Aarhus’ kommunegrænse.
DELTAG: Vandringen kan opleves online.
Live-stream hver hele time på www.facebook.com/walkinglandscapes
LYDE OMKRING GRÆNSEN
Temaet for denne vandring er grænser og overgange, og målet er at foretage en abstrakt, lydlig kortlægning af Aarhus Kommunes grænse mod syd i den tidslige overgang mellem nat og dag.
Jeg har altid været meget fascineret af at gå på opdagelse i de lyde, som omgiver os, og som vi ikke nødvendigvis lægger mærke til. Når man zoomer ind og lytter efter, rummer selv de mindste objekter ofte deres egne poetiske verden af lyd, og det er disse verdener, jeg på min vandring vil gå på opdagelse i.
Samtidig er jeg interesseret i, hvordan vi som mennesker er styret af grænser, som ofte kun eksisterer i vores hoved – det gælder territoriale grænser, men også interpersonelle, kulturelle, politiske m.v. Derfor er vandringen også en undersøgelse af, hvordan kommunegrænsen konkret kan – eller ikke kan – aflæses i landskabet syd for Aarhus.
Vandringen påbegyndes på nordsiden af indsejlingen til Norsminde Fjord kl. 5.00, hvorfra der vandres mod vest. Ruten er ikke fastlagt på forhånd, men improviseres undervejs, idet der hele tiden sigtes efter at følge Aarhus Kommunes grænse så tæt som muligt – over marker, gennem skove og med Odder Kommune hhv. Skanderborg Kommune på “den anden side”.
Under hele vandringen ledsages jeg af musiker, komponist og lydkunstner Christian Windfeld.
OM KUNSTNERNE:
Anders Ørbæk er musiker, komponist og lydkunstner uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han er indehaver af pladeselskabet Lydhør, initiativtager til koncertrækken Lydhør På En Søndag og til dagligt Orkesterchef for Aarhus Jazz Orchestra.
Anders Ørbæk har lavet en række anmelderroste udgivelser og installationer som på hver sin måde tager udgangspunkt i et givent sted med dertilhørende lyde som han udforsker og kortlægger med bl.a. mikrofoner, hydrofoner, kontaktmikrofoner og kameraer.
Om Christian Windfeld
Christian Windfeld er en dansk musiker, komponist og lydkunstner uddannet fra Det Jyske Musikkonservatoriums solistklasse og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Han arbejder som freelance kunstner og som adjunkt ved Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
De seneste 15 år har han turneret i Europa, USA og Australien som solist, og med forskellige ensembler inden for den eksperimenterende musik og kan høres på mere end 40 internationale udgivelser. I sit virke arbejder Windfeld ofte stedsspecifikt og inddrager forskellige lokaliteters særlige audioatmosfære, akustiske forhold, historie og geograf.
DOKUMENTATION
VIDEOS
22. okt. kl. 7
22. okt. kl. 8
22. okt. kl. 9
22. okt. kl. 10
22. okt. kl. 11
22. okt. kl. 12
22. okt. kl. 13
22. okt. kl. 14
22. okt. kl. 15
22. okt. kl. 16
22. okt. kl. 17
22. okt. kl. 18
22. okt. kl. 19