Walking Landscapes Møn

10 vandringer, 10 kunstnere, 10 dage
21.-30. juli 2021

 

10 kunstnere vandrer på Møn. Én kunstner hver dag i 10 dage. I 12 timer vandrer de ud i det mønske landskab og inviterer dig til at følge med – i landskabet eller på live-stream.

De 10 kunstnere har en særlig relation til Møn. Med dette kendskab i rygsækken tager de os med til gemte og glemte steder på en rejse ind i områdets natur, myter, stemninger, fænomener og hemmeligheder.

De udforsker landskabet ud fra hver deres kunstneriske disciplin – performance, billedkunst, dans, musik, tekstil, foto, video – og de bruger omgivelserne som ramme og indhold for de kunstneriske aktioner, de skaber undervejs. En fortælling, en performance, en installation, en samtale, et billede eller et digt.

Tilsammen skaber de 10 kunstnere en levende, mangfoldig og overraskende oplevelse af de mønske landskaber med nye ruter, nye fortællinger og ny inspiration til selv at gå på opdagelse.

 

Klik, og se program for Møn

 

Kunstnere

21. juli: Performancekunstner Rose English
22. juli: Billedkunstner Bettina Camilla Vestergaard
23. juli: Performancekunstner Sophie Dupont
24. juli: Fotograf og videokunstner Morten Pihl
25. juli: Tekstildesigner Charlotte Bodil Hermansen
26. juli: Arkitekt Tomas Skovgaard
27. juli: Koreograf og performer Marie- Louise Stentebjerg
28. juli: Kunstner og designer Rune Fjord
29. juli: Billedkunstner Georg Jagunov
30. juli: Performancekunstner Janne Schäfer / J&K

Følg med

Mød kunstnerne online hver hele time, når de live-streamer deres aktioner på facebook:
www.facebook.com/walkinglandscapes

Program offentliggøres senest 14 dage før første vandring. Se mere her om, hvordan og hvornår du selv kan vandre med kunstnerne i landskabet.

Om Walking Landscapes

Walking Landscapes er et landsdækkende kunstprojekt – en kunstnerisk opdagelsesrejse ind i 12 vidt forskellige landskaber over hele landet. Projektet varer 140 dage 11. juni til 28. oktober 2021 med 10 kunstnere og 10 dage per kommune – i alt 140 kunstnere.

 

Walking Landscapes organiseres af Metropolis – Københavns Internationale Teater i samarbejde med partnere i de 12 kommuner med støtte fra Nordea-fonden. Hovedpartner på Møn er Liselund Laboratorium.