Mette Ingvartsen Dancing Public Metropolis København 2022

The Dancing Public – af Mette Ingvartsen

Ekstatisk dansemani af stjernekoreograf
TID: 29., 30. aug. & 1., 2. sept. kl. 21.00
MØDESTED: Refshaleøen, foran Refshalevej 173A, Kbh. K
HVAD: Dans
VARIGHED: 70 min.
BILLET: Tilmeldingsgebyr på 50 kr.
Køb billet

 

Den eftertragtede stjernekoreograf Mette Ingvartsen inviterer til manisk dansemaraton. En fælles, ekstatisk, livgivende samling af mennesker i bevægelse, der eksploderer de seneste års isolation. Mellem Refshaleøens rå værftshaller har hun fundet et sted som skabt til hemmelige raves. I tusmørket sætter hun i bevægelse. Inciterende, rytmisk, smittende…

Tonight is for dancing
Tonight, we’ll be dancing…

Mette Ingvartsen har skabt sit helt eget intoksikerende hybridværk. Ustoppelige bevægelser, uophørlig musik og ord skudt ud i højt tempo. En dansefest, en spoken word-koncert eller et fysisk vanvid, der først slutter, når udmattelsen sætter ind?

Det er en invitation til at danse – hvad end man som publikum tager det bogstaveligt eller ej.

Mette Ingvartsen Dancing Public Metropolis København 2022
The Dancing Public er en rejse ind i forskellige tiders dansemanier, hvor dansen har besat folket og det offentlige rum – manier, der kunne vare i månedsvis, hvor folk af og til dansede sig til døde. Med sine bevægelser og sin stemme rækker Mette Ingvartsen bagud til middelalderens uforklarlige dansende menneskemængder over Den Store Depressions dansemaratons til 90’ernes uautoriserede rave-fester.

Hvad er forklaringen på, at folk gennem tiden har trodset lov og orden og samlet sig for at danse? Er det kroppen, der danser for at frigøre sig fra stressen fra epidemier, naturkatastrofer, fattigdom og kriser? Den sorte død, 30’ernes økonomiske krak, 90’ernes oprør mod autoriteterne? Er det en dæmonisk besættelse? Er det midlertidigt vanvid?

For Mette Ingvartsen er det tid til, at vi igen samles i ekstatiske, ukontrollerede fællesskaber, hvor vi lader os smitte af dansen og energien. Et fællesskab uden frygt, hvor vi samles om dansen som helende, frisættende kraft. Spørgsmålet er, om vi er klar til at være høje på livet igen?

 

Himlen vil danse
Månen vil danse
Planeterne vil danse
Stjernerne vil danse…

 

Mette Ingvartsen Dancing Public Metropolis København 2022OM KUNSTNEREN

Den danske stjernekoreograf og -danser Mette Ingvartsen har siden sin uddannelse fra P.A.R.T.S. i Bruxelles skabt en imponerende international karriere, der har bragt hende til scener og festivaler i hele verden. Hun er ekstremt efterspurgt, og kun sjældent er hun i Danmark – dog senest i foråret, hvor du måske så to af hendes forestillinger organiseret af Dansehallerne og Republique?

Hendes stil og sceniske sprog er i særklasse – nøgent, befriende og altid med et glimt i øjet. Hun arbejder hybridt ved at kombinere dans og bevægelse med billedkunst, teknologi, sprog og videnskab. Gennem sine værker og værkserier undersøger hun aktuelle tematikker såsom relationen mellem det menneskelige og ikke-menneskelige og kroppen som politisk kampplads.

Ud over at skabe og performe egne værker er hun også en engageret underviser og deler sin research med studerende på kunstskoler og universiteter.

www.metteingvartsen.net

Mette Ingvartsen Dancing Public Metropolis København 2022

 

 

 

CREDITS

Concept & Performance: Mette Ingvartsen
Lighting design: Minna Tiikkainen
Set design: Mette Ingvartsen & Minna Tiikkainen
Musical arrangements: Mette Ingvartsen & Anne van de Star Costumes: Jennifer Defays
Dramaturgy: Bojana Cvejić
Technical direction: Hans Meijer
Sound Technician: Anne van de Star
Company management: Ruth Collier
Production & administration: Joey Ng

Music: Affkt feat. Sutja Gutierrez, Scanner, Radio Boy, LCC, VII Circle, Kangding Ray, Paula Temple, Ron Morelli, Valanx, Anne van de Star

A production of: Great Investment vzw
Supported by: the Fondation d’entreprise Hermès within the framework of the New Settings Program, Bikubenfonden.

Co-production: PACT Zollverein (Essen), Kaaitheater (Brussels), Festival d’Automne (Paris), Tanzquartier (Vienna), SPRING Performing Arts Festival (Utrecht), Kunstencentrum Vooruit (Ghent), Les Hivernalles (Avignon), Charleroi danse centre chorégraphique de Wallonie – Bruxelles, NEXT festival, Dansens Hus Oslo

With the support of: Kunstencentrum Buda (Kortrijk)
Funded by: The Flemish Authorities, The Danish Arts Council & The Flemish Community Commission (VGC)

Foto: Marc Domage / Bea Borgers / Jonas Verbeke

X