SIG FARVEL TIL DIT TERRITORIUM I TRANSFORMATION
Du oplever, at dit territorium gennemgår en transformation.
Du føler dig magtesløs over for den forandring.
Hvordan siger du farvel?
Hvor
Et område i by eller natur, som du føler er dit territorium.
Hvad skal du gøre
Find et kort, og tegn langs dit territoriums ydre grænser.
Planlæg en sørgemarch gennem dit territorium.
Start i udkanten, og saml en genstand op, som du kan bære med dig.
Tag dig god tid, og gå gennem dit territorium. Kom godt ud i krogene.
Tillad dig selv at sørge undervejs.
Tillad dig selv at nyde en plet i solen, en sjov detalje eller en flot udsigt.
Når du har sagt farvel, efterlader du den opsamlede genstand og lader transformationen ske.
Koncept: performancekunstner Tam Vibberstoft
www.metropolis.dk/tam-vibberstoft-aarhus
Denne gør-det-selv-vandring er en af 140 Walking Landscapes-kunstneres forslag til en anderledes oplevelse i landskabet.
Se de øvrige gør-det-selv-vandringer her.
Walking Landscapes er en del af Metropolis Landskab 2021-23 – et kulturprojekt i 12 kommuner, der bringer kunst og natur sammen om at skabe nye oplevelser i og af de landskaber, der omgiver os. Præsenteres med støtte fra Nordea-fonden og de lokale partnere – Performing Arts Platform, Aarhus Litteraturcenter/LiteratureXchange og Dokk1 med støtte fra Aarhus Kommune.
Foto: Tam Vibberstoft