SARAH LEE ARMSTRONG – Ceremony of Collapse
Performance/work in progress
Samskabelse af mulige fremtider
Deltag i meditative, fælles koreografier og folkedans-inspireret cirkeldans.
Ceremony of Collapse er et ceremonielt landskab med fokus på forfald og det uvisse – og med plads til mangeartede fællesskaber. Med referencer til Jack Halberstam og Lisa Nyberg tager Ceremony of Collapse udgangspunkt i ‘un/worlding’-praksisser. Dvs. konfrontationer med vor tids økologiske kollaps, hvor queerede kroppe tager os ind i det ukendte – det, vi endnu ikke kan se for os. Værket består af en serie af ‘anti-handlinger’ – derigennem vil vi forsøge at overgive os til stedets egne handlinger.

OM SARAH LEE ARMSTRONG
Sarah Lee Armstrong er koreograf og danser, hvis værker kredser om det sanselige møde og undersøger agens mellem kroppe – som sted, materiale og materie. Armstrongs værker udforsker forskellige tilgange til samskabelse funderet i en kunstnerisk praksis, der undersøger muliggørende potentialer og sammenfiltrede koreografier iboende i landskabet.
PRAKTISK
Varighed: 50 min.
Deltagere: 35
Alder: voksne
Sprog: engelsk
CREDITS
Koreografi og opførelse: Sarah Lee Armstrong
Lyd: Offermose
Foto: Ville Vidoe (1) & Marine Gastineau (2)
Co-produceret af: Metropolis / KIT