Performing Landscapes Aalborg – KALKLAND

Tag på opdagelse i kridtets landskab, der har formet byen Aalborg

AFHOLDT: 9., 10., 11., 12. og 13. august 2023 (9.-11. aug. kl. 19.00-22.00 og 12.-13. aug. kl. 17.30-20.30)
STED: Mjels Kalkværk (DanKalk K/S, Gunderupvej 290, 9230 Svenstrup) eller ved Aalborg Teater, hvorfra der afgår bus til spillestedet og retur igen
HVAD: Vandreforestilling
VARIGHED: 3 timer, heraf 1 times vandring
PRAKTISK: Forestillingen er ikke egnet for gangbesværede
SPROG: Dansk
BILLET: 50 kr. (billetprisen dækker bustur t/r og forfriskninger, afgang 30 min. før forestillingsstart), 25 kr. (forfriskninger – vælg denne variant, hvis du selv kører til spillestedet). Billetter købes via Aalborg Teaters hjemmeside her

KALKLAND er en vandreforestilling skabt til Mjels Kalkværks spektakulære rammer. Seks performance-, musik- og billedkunstnere guider publikum igennem dette unikke landskab i en storslået sanseoplevelse.

Som et forstyrret landart-værk fortæller kalkudgravninger kropsligt og poetisk om vores afhængighed af råstoffet. Gennem vandringer, ritualer, indsamling af materialer og aktioner søges en ny balance og accept, mens publikum og kunstnere sammen opdager nye landskaber med plads til alverdens mere sjældne arter.

Sara Hagins inviterer publikum ind i sit alkymistværksted, hvor hun bruger kalken til at udvinde kostbare stoffer på bekostning af et CO2-udslip, Sonja Strange vækker fortiden med nutidens lyde og stemmer i en gigantisk forladt hal, mens Linh Le fremmaner en drømmende tilstand i et rituelt rum, som hylder alle artsvæsener. Britt Kristensen vil på de store kalkmarker ære de alger, der har skabt kalken ved deres død. Hun vil spejle deres og kalkbjergets form i store mønstre. Ann Mai Lunde Røge har stillet ind på gravemaskinernes langsomme cirkulære bevægelser, og hun lader deres spor i landskabet vokse sig til en koreografisk performance, mens Birgitte Lundtoft trækker os i dybden og omfavner det, som kroppen mærker og berører.

En forestilling, der kryber under huden på publikum i sin undersøgelse af den kridt og kalk, Aalborg er bygget på.

OM VÆRKET

Alkymisten af Sara Hagins

Sara Hagins bygger et alkymist-værksted i Mjels. Kunstneren er selv alkymisten, man kan besøge i værkstedet, når hun arbejder eller overvære hendes forsøg ved aftentide med ild og magi.

Alkymisten er grådig og skruppelløs i sin iver over at finde guld. Alkymisten udleder CO2, når hun brænder kalk af på et stort bål for at lave gips. Hvor meget CO2 ville du udlede for en evig kilde til guld?

Alkymisten laver ætsende væsker. Alkymisten er farlig. Alkymisten kigger i gulnede papirer fra middelalderen. Alkymisten bygger en kerotaki. Alkymisten forsøger at komme i kontakt med sit mødrene ophav – den sagnomspundne alkymist jøden Maria.

Algens Aftryk af Britt Kristensen

Encellede alger har i millioner af år levet i et hav, der dækkede det, der nu er blevet til Danmark. Når de døde, faldt deres mikroskopiske kalkskjold til bunds og lagde sig dér sammen med milliarder af andre i et lag på op til to kilometer.

Det, der tog tusinder af år om at blive skabt, kan høstes på et øjeblik af de store maskiner på kalkværket. Kalken bliver samlet i et stort kalkbjerg, der danner en snegleform – en form, der ligner de alger og dyr, der har skabt kalken.

Som karnevalskunstner er Britt Kristensen vant til at hendes værker skal kunne ses på afstand, men denne gang bliver skalaen meget større. På kalkmarkerne vil hun spejle og fortolke algerne og kalkbjergets form i et landart værk, der trækker tråde tilbage til Nazcafolket i Peru, der ærede deres guder med store figurer i ørkenlandskabet.

De store linjer skal ære de mindste alger, der giver os råstoffer til at bygge vores huse, giver liv til nøjsomme planter og har været bærende for økonomisk vækst – men det skal også give os en fornemmelse af kontrasterne i tid fra skabelse til destruktion og kalkens genfødsel som et nyt materiale.

TERRA MULTORUM af Linh Le

Når vi ikke længere er her

Når udgravningen er forbi

Når naturen tager over

Ånder på stedet – Stedets ånder

Våger på stedet – Stedets vogtere

Kalder på stedet – Stedets påkaldere

Terra Multorum

Hvad indebærer fremtiden? Hvad ønsker vi at der udklækkes for fremtiden?

I et fælles kæmpe ritual påkalder Linh Le kalkens kraft, mens hun chanter Terra Multorum og opremser de mange arter, som bor i området, arter, som har boet der, og som kunne bo der.

Sammen ophvirvler alle energi fra kalkstøvet gennem simple repetitive bevægelser i håb og lykønskninger om en frugtbar planetar fremtid.

Terra Multorum er Linh Les modsvar til Terra Nullius, som betyder “No man’s land”. Ideen om at landet/jorden ikke tilhører eller er beboet af nogen blev/bliver brugt som en måde at legitimere kolonisering af områder og udvindelse af ressourcer.

Terra Multorum betyder “De Manges Land” og anerkender de mange arter og organismer, der bebor et område.

FORSKELLIGARTET af Birgitte Lundtoft

Vi krydser langsomt kridtgraven – et krater, der blotlægger undergrunden under os. På de efterladte skrænter og i et vådt vandhul har næringsfattige planter og insekter tid og plads til at vokse frem.

Forskelligartet inviterer os til at opleve kalklandskabet gennem vores kroppe, bevægelser, sanser og fysikalitet; til at opleve, blive nysgerrige på og synke ned i vores forbindelse med og omsorg for landskabet og det mangfoldighed og naturens økosystemer.

Forskelligartet faciliterer et skift i vores antropocæne oplevelser og tilbyder kropslige og kreative interaktioner i landskabet, hvor naturens farver og fornemmelser træder frem.

COCOLIT af Ann Mai Lunde Røge

Cocolit kredser om mødet mellem det store, industrielle landskab og den sårbare menneskekrop.

Inspireret af fakta om kalkens historie, dens funktion og af arbejderne i de monstrøse maskiner, der med deres repetitive bevægelser, nærmest rituelt “høster” kalken, bliver publikum en del af en performativ vandring i kalkbruddet.

Vandringen foregår på og omkring det snegleformede, menneskeskabte kalkbjerg og skuer bagud og fremad, den er en hyldest til naturen og menneskets evner til at udvinde kalken og udnytte dens egenskaber.

På udsigtspunktet i øst over kalkbruddet imellem sjældne arter, er der dækket op til fest. Med danske flag, røde pølser og tilbuddet om et glas med mælk tager publikum plads i aftensolen. Der hænger vasketøj og vejrer i vinden. Det er blevet hvidt af støvet fra kalkbruddet.

Denne performance kan opleves fra p-pladsen og fra udsigtspunktet i øst.

MIAL af Sonja Strange

I Sonja Stranges performance vækkes den ‘Den døde hal’, som den tidligere produktionshal kaldes, til live med figuren Mial. Mial er et gammelt ord for Mjels, og det er netop denne tilbageskuen i fortiden, Strange arbejder med.

Inde i ‘Den døde hal’ bliver publikum mødt af et lydværk bestående af forvrængede optagelser af de maskiner som nu, i vores tid, bruges til at ‘høste’ kalken med.

Lydbilledet fylder hele hallen, og i midten vil figuren Mial opstå og vækkes til live – dækket af tynde lag af stof, bearbejdet med kalk, og kalkstøvet bevæger sig i luften omkring hende. Hun synger en sang til publikum, mens hun langsomt nærmer sig dem i den mørke hal. Som et mystisk sfærisk væsen, der skaber en stemning af ‘urtid’ – kalken og kridtets oprindelse, samtidigt med at værket peger fremad og på godt og ondt bliver et muligt billede på vores fremtid.

KUNSTNERE

Sara Hagins er samtidskunstner uddannet fra Centro de Arte e Comunicação Visual i Lissabon og arbejder med performative metoder omkring økologi, natursystemer og vores lokale miljøer. Spørgsmål om natur, interaktion og materiel udvikling præger Hagins’ arbejde, der kredser om “naturbegrebet” med sansning, fordi sanseviden, metoder og tilgange i høj grad sløres af et højteknologisk vidensamfund. Kunstneren finder denne sanseviden nødvendig for at udvikle en demokratisk forståelse af forholdet mellem menneskelige og ikke-menneskelige livsformer.

Linh Le er performancekunstner og klimaaktivist. Kunstnerisk arbejder hun med at skabe rum for intimitet og healing relateret til emner som migration, klima- og biodiversitetskrise, isolation, fremmedgørelse, drømme og ønsker. Hun er uddannet i Æstetik og Kultur fra Aarhus Universitet og Performance Design & Planning fra Roskilde Universitet. Linh Le tilhører den nye generation af kunstnere, der med deres egen krop udforsker muligheden for at finde en balance mellem en voksende desperation i en verden af kriser og fastholde troen på en anderledes måde at være menneske/art på. Hun er medstifter og medlem af performance-klimaaktivistgruppen Becoming Species.

Birgitte Lundtoft er danser og koreograf. Hun arbejder med kropslige og koreografiske landskaber, der forankrer og forandrer sig i horisontale og vertikale drivkræfter og fremdyrker et sprog, der maler med taktile, visuelle og bevægelige artikulationer.

Britt Kristensen arbejder primært med karnevalskunst og gadeteater i KoloBritt i Dronninglund. Hendes kunstneriske praksis er skabt gennem mødet med karnevalskunstnere fra mange kulturer, hvorefter hun har oversat det til sit eget udtryk og kombineret formidlingen med intime interaktioner med publikum. Hendes kunst er ofte drevet af nysgerrighed og baseret på store mængder af research. Inspirationen kommer dels fra myter og folklore, men også fra en interesse i at vide, hvordan ting virker og hænger sammen – om det er natur, maskiner eller håndværk.

Ann Mai Lunde Røge er uddannet fra University of Brighton Faculty of Arts i England. Gennem performance og multimediekunst undersøger hun kroppen som et sted for følelser og energi. Hun er interesseret kroppens relation til omgivelserne, og hun arbejder intuitivt med materialer og rum.

Sonja Strange er en dansk billedkunstner med base i København. Hun er uddannet fra det Jyske Kunstakademi i 2008 og fra VSUP – Academy of Arts, Prague, Tjekkiet. Strange har udstillet i ind- og udland. Sonja Strange arbejder stedsspecifikt, hvor hun undersøger det givne steds historiske, biologiske og mytologiske lag – en slags udforskning af vores fælles sammensatte verden. Strange skaber derefter en ny fortælling, af performativ karakter, som udvikler sig til videoværker, kostumer, malerier, tekst og lyd.

Foto: Hans Ravn

Tak for donation af kolber til Sara Hagins’ værk til