Om Københavns Internationale Teater

Københavns Internationale Teater (KIT) har siden 1980 været drivkraft for den internationale, tværgående scenekunst i Danmark med mere end 50 internationale festivaler samt projekter, workshops, seminarer og meget andet. 

Over 2000 inviterede kompagnier og kunstnergrupper har bidraget til festivaler og projekter som Fools-festivalerne, der ændrede teaterbegrebet for en hel generation i start 80’erne, efterfulgt af tematiske festivaler som Japan on Stage, The British are Coming, Dancin’ City, hvor dansen fik sin egen festival, Images of Africa, der kickstartede kulturelle brydningsflader med Afrika, Mellemøsten, Asien og Latinamerika, Sommerscene med store gæstespil i starten af 2000-tallet, Dancin’ World, den umådeligt populære Ny Cirkus Festival og senest Metropolis, der blev lanceret i 2007.

KIT Stelarc Suspension Fools 5 1985 København
STELARC – Fools 5 (1985)

Udvikling af kunsten
Københavns Internationale Teater er sat i verden for at skubbe til de etablerede opfattelser af kunst og scenekunst og præsentere nye genrer og tendenser inden for scenekunsten i videste forstand. Derfor skifter vi fokus løbende for at være på forkant med udviklingen og for at sikre en konstant relevans og originalitet. Vi ved godt, at det kan være lidt forvirrende, men vi har godt af at skifte ud og skifte retning engang i mellem…

Gennemgående for Københavns Internationale Teaters virke er et fokus på scenekunsten, byen og verden med øje for at inspirere både publikum og de professionelle kunstmiljøer i Danmark. Det skelsættende, det levende, det originale, det grænseløse og det livsvigtige er nøgleord for både publikums- og udviklingsaktiviteter. KIT har bl.a. introduceret nycirkus i Danmark og har været en væsentlig aktør for udviklingen af performance og den ny dans i Danmark, mens Metropolis i dag er anerkendt som en af de vigtigste europæiske aktører inden for udviklingen af den stedspecifikke kunst.

KIT Nitechanges New Now Dancers Trekroner København Fools 5 1985
NITECHANGES af New Now Dancers på Trekroner – Fools 5 (1985)

Byen som scene
Københavns Internationale Teater har altid været et teater uden teaterbygning og har brugt byen som sin scene. Gader, pladser, industribygninger, mellemrum, havnen, nye byudviklingskvarterer samt udkanten af byen er blevet forvandlet af kunstnere og (gen)opdaget af publikum. KIT har herved været med til at indvie mange nye rum til kultur, herunder de tidligere Kanonhallen, Dansescenen og Turbinehallerne.

Københavns Internationale Teater arbejder netværksbaseret og har altid samarbejdet med andre teatre, kulturinstitutioner og aktører inden for diverse områder af samfundet – lokalt, nationalt og internationalt – for at skabe en åben, levende og reflekterende by og en relevant, kritisk og nytænkende kulturscene. Ud af disse mangfoldige samarbejder er institutioner som CKU/Center for Kultur og Udvikling samt HamletScenen på Kronborg opstået.

Københavns Internationale Teater er et storbyteater i konstant samspil og modspil med byen og altid åben over for nye initiativer og projekter… og med en mangfoldig kunstnerisk praksis i bagagen.

KIT Together Valseværket Amager København Fools 4 1983
TOGETHER på Valseværket, Amager – Fools 4 (1983)

LEDELSE

Københavns Internationale Teaters kunstneriske ledelse består af Trevor Davies og Katrien Verwilt. Katrien Verwilt varetager desuden den daglige ledelse.

Katrien Verwilt er Cand.Mag. i Romansk Filologi og har taget sin teatervidenskabelige uddannelse ved universiteterne i Leuven (Belgien), Bologna (Italien) og Aarhus, inden hun blev uddannet hos Kaospiloterne. Herfra blev hun hentet til Kulturby96 som international sekretær og har siden 1998 været tilknyttet Københavns Internationale Teater, fra 2001 som en del af ledelsen. Katrien Verwilt sidder i bestyrelsen for Aalborg Teater samt for flere scenekunstkompagnier.

Trevor Davies, stifter af Københavns Internationale Teater i 1980, er oprindeligt uddannet byplanarkitekt. Han har tidligere bl.a. grundlagt Husets Musikteater i Aarhus 1974-78, været generalsekretær for Århus Festuge 1985-90, grundlægger af Kanonhallen 1990 samt medstifter af Center for Kultur og Udvikling (CKU) 1997. Fra 2000 til 2006 var han leder af Salisbury International Arts Festival og New Writing Partnership, Norwich. Trevor Davies var generalsekretær for København Kulturby 96 i 1992-97 og var 2008-13 projektleder for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. Han vejleder løbende byer og organisationer om deres kulturelle og urbane agendaer og er en efterspurgt taler, vejleder og mentor i forbindelse med nationale og internationale konferencer, workshops og udviklingsprojekter.

2009- : Trevor Davies & Katrien Verwilt
2001-2008: Trevor Davies, Hans Christian Gimbel & Katrien Verwilt
1997-2000: Trevor Davies
1992-1996: Lene Thiesen
1987-1991: Trevor Davies & Lene Thiesen
1985-1987: Trevor Davies
1978-1984: Trevor Davies & Torben Schipper

KIT Archaos The last show on earth København Gimle Medborgerhus 1989
THE LAST SHOW ON EARTH af Archaos – telt ved Gimle Medborgerhus (1989)

BESTYRELSE

Bestyrelsesleder: Tom Ahlberg
Yildiz Akdogan, Ditte Maria Bjerg, Camilla Jensen, Niels Olsen & Tina Saaby

KIT Skyggens Overraskelser Enrique Vargas Teatro de los Sentidos København Kanonhallen Sommerscene 2005
SKYGGENS OVERRASKELSER af Enrique Vargas & Teatro de los Sentidos i Kanonhallen (Sommerscene 2005) – foto: Ross Rivas

ÅRSRAPPORTER

Årsrapport 2022
Årsrapport 2021
Årsrapport 2020
Årsrapport 2019
Årsrapport 2018
Årsrapport 2017
Årsrapport 2016
Årsrapport 2015
Årsrapport 2014
Årsrapport 2013
Årsrapport 2012
Årsrapport 2011

Metropolis Compagnie XY The Voyages København 2019
THE VOYAGES af Compagnie XY på Bellahøj (Metropolis 2019) – foto: Samuel Buton

STØTTE

Københavns Internationale Teater er primært støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Københavns Kommune. De enkelte festivaler og programpunkter bliver desuden støttet af nationale såvel som internationale fonde og partnere, bl.a. gennem et mangeårigt samarbejde med det europæiske netværk In Situ – European Platform for Artistic Creation in Public Space, der modtager støtte fra Creative Europe/EU. Nordea-fonden har muliggjort store satsninger som Nycirkus på Skemaet 2014-19, 100% Fremmed? 2018-19 og Metropolis Landskab 2021-23.

KIT Sankai Juku Unetsu Dancin' City 1990 København Det Ny Teater
UNETSU af Sankai Juku på Det Ny Teater – Dancin’ City (1990)