MED FORTIDEN I HÆLENE

Hvilke minder vækker et landskab?
Poesien og det improviserede sprog viser vej ind i landskabet via din unikke oplevelse.

Hvor

Vandringen kan foregå i ethvert landskab, der vækker associationer til din egen personlige historie.

Hvad skal du gøre

Improvisér din rute ved at følge din intuition. Stands hver time dér, hvor du er kommet til, når klokken slår hel. Om du sidder i en grøftekant ved en motorvej eller i en lysning i skoven spiller ingen rolle.

Giv slip på kontrollen, og skriv om landskabet præcis, hvor du står. Hvad tænker du på? Hvad minder landskabet dig om?

Brug en gentagelse, som går igen gennem alle nedslag. Jeg har selv brugt: “Hvis du vil have et godt tip”, men brug fantasien og find en gentagelse, der binder dine beskrivelser sammen, så du ved afslutningen har en sammenhængende fortælling om din vandring.

 

Koncept: digter/spoken word artist Dennis Buchleitner
www.metropolis.dk/dennis-buchleitner-guldborgsund

 


Denne gør-det-selv-vandring er en af 140 Walking Landscapes-kunstneres forslag til en anderledes oplevelse i landskabet.

Se de øvrige gør-det-selv-vandringer her.

Walking Landscapes er en del af Metropolis Landskab 2021-23 – et kulturprojekt i 12 kommuner, der bringer kunst og natur sammen om at skabe nye oplevelser i og af de landskaber, der omgiver os. Præsenteres med støtte fra Nordea-fonden og de lokale partnere – hovedpartner i Guldborgsund er Guldborgsund Kommune.