Interview med Judith Vindevogel – om “Vi, de Druknede”
På kajen i Marstal, lige uden for HCC Bådeværft, hvor forestillingen skal opføres, mødte vi instruktør Judith Vindevogel til en snak om hendes transformation af Carsten Jensens roman til en musikdramatisk forestilling.
Hør hende fortælle om en proces, der har taget ni år fra idé til premiere. Om fortællingens relevans, om de kunstneriske udtryksformer, om musikken i Carsten Jensens sprog… og om at glæde sig helt vildt til premieren.
”Fortællingen er enormt vigtig, for den beskæftiger sig med de samme problematikker, som vi står over for i dag. Den undersøger, hvordan vi som samfund og individer håndterer de enorme forandringer, som globaliseringen fører med sig.
Publikum kommer til at opleve, at der er nogle ting, der virkelig er værd at kæmpe for. En humanistisk drøm om, at det er muligt at leve sammen.”
“Vi, de Druknede” kan opleves 6.-10. august 2019 i Marstal. Læs mere her.