EXTREME SYMBIOSIS – Henrik & Louise

Live-dokumentar om et unikt partnerskab
DATO 27.-28. aug. kl. 17.00
STED AFUK, Enghavevej 82B, Kbh. SV
BILLET 100 kr / ung 80 kr

 

Svenske Henrik og Louise har optrådt overalt i verden, bl.a. som stjerner hos Cirkus Cirkör og i russisk cirkus. Nu har de vasket den tunge makeup af og går bag facaden med et ucensureret indblik i den opslidende hverdag, der gemmer sig bag cirkusets glitter, glamour og farlige tricks.

De er parakrobater og har arbejdet sammen i 15 år – som par og som akrobater. Deres job er betinget af en uforbeholden tillid og et rørende partnerskab, hvor den fysiske og mentale forbindelse er så trænet og fintfølende, at de med en enkelt berøring ved alt om den andens følelser. Men de skal kæmpe hårdt for at bevare symbiosen i et liv uden skel mellem arbejds- og privatliv, hvor en helhjertet dedikation og disciplin er nødvendig for at lykkes.

Vi kommer helt tæt på i en sjældent bevægende og intim forestilling. Videomateriale, interviews og dagbøger fra Henrik og Louises cirkusliv udgør råmaterialet. Som en levende dokumentar med artisterne på både scene og skærm er Extreme Symbiosis et ufiltreret indblik i en kunstform og den ekstreme levevis, der følger med.


VARIGHED 55 min.
ANBEFALES FRA 15 år
SPROG engelsk

CREDITS
Af & med: Henrik Agger & Louise Bjurholm
Støttet af: Konstnärsnämnden

www.acrobalance.com

 

X